fbpx Gå til indhold

Forsvarsministeriets frivilligpris

Årets Frivilligpriser tildeles frivillige eller frivilligenheder i redningsberedskabet og Hjemmeværnet. Priserne uddeles hvert år af forsvarsministeren i marts-april måned.
Forsvarsminister Trine Bramsen overrækker ministeriets frivilligpris til Marianne Kjær
Forsvarsminister Trine Bramsen overrækker ministeriets frivilligpris for 2019 til Marianne Kjær, regionsleder i Beredskabsforbundets Region Syddanmark, den 30. november 2020. Med næsten otte måneders forsinkelse på grund af corona-krise og smitterisiko. (Foto: Kristian Baggesgaard)

 

Årets Frivilligpris blev første gang uddelt i 2004 (for 2003).

Der er tale om to priser. I de første mange år blev de kaldt henholdsvis Årets Frivillig og Årets Frivilligberedskab. Men siden 2013 har de heddet Årets frivilligpris til redningsberedskabet og Årets frivilligpris til Hjemmeværnet.

Årets frivilligpris til redningsberedskabet gives til en frivillig eller gruppe af frivillige inden for det kommunale eller statslige redningsberedskab.

 

Betingelser

Årets Frivilligpris til redningsberedskabet kan tildeles en frivillig eller en gruppe af frivillige inden for det kommunale eller statslige redningsberedskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats. Enten i forbindelse med afgrænsede hændelser eller ved generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Prismodtagerne bør fremstå som gode og forbilledlige eksempler på frivillige og dermed kunne udgøre en inspiration for andre. Tildelingen af årets frivilligpris bør samtidig set over en flerårig periode afspejle frivilligområdets forskelligartethed.

Frivillige i Hjemmeværnet og redningsberedskabet, myndigheder i beredskabet, Politiet, Forsvaret og Hjemmeværnet samt virksomheder med tilknytning til Virksomhedshjemmeværnet kan indstille individuelle frivillige eller frivilligenheder til frivilligpriserne. Et såkaldt Frivilligkontaktudvalg vurderer indstillingerne og fungerer som priskomité for årets frivilligpriser.

Beredskabsforbundet skal modtage indstillinger af (grupper af) frivillige til prisen senest udgangen af december.

Her kan du hente en indstillingsblanket til frivilligprisen.

Læs mere om frivilligprisen på forsvarsministeriets hjemmeside.

Tidligere modtagere af årets frivilligpris

Prisen for år 2019 (uddelt i 2020)

Årets frivilligpris til redningsberedskabet: Marianne Junggren Kjær, frivillig i TrekantBrand og regionsleder i Beredskabsforbundets Region Syddanmark

Årets frivilligpris til Hjemmeværnet: Hjemmeværnseskadrille 270

 

Prisen for år 2018 (uddelt i 2019)

Årets frivilligpris til redningsberedskabet: Frivillige fra de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsens beredskabscentre, der var udsendt til at bekæmpe skovbrande i Sverige i 2018

Årets frivilligpris til Hjemmeværnet: Frivillig i Flyverhjemmeværnet Peter Pedersen

 

2017

Årets frivilligpris til redningsberedskabet: Robust Borger-underviserne under Beredskabsforbundet
Årets frivilligpris til Hjemmeværnet: Per Skou Christensen, Marinehjemmeværnet

 

2016

Årets frivilligpris til redningsberedskabet: Beredskabsstyrelsen Hedehusene
Årets frivilligpris til Hjemmeværnet: Hjemmeværnskompagni Rosenborg

 

2015

Årets frivilligpris til redningsberedskabet: Jan Vestentoft, Region Beredskabsforbundet Midtjylland
Årets frivilligpris til Hjemmeværnet: Hjemmeværnets Rydningsassistenter

 

2014

Årets frivilligpris til redningsberedskabet: Per Højen, Beredskabsstyrelsen Nordjylland
Årets frivilligpris til Hjemmeværnet: Per Asmussen, Politihjemmeværnet i Århus

 

2013

Årets frivilligpris til redningsberedskabet: De frivillige, Københavns Brandvæsen
Årets frivilligpris til Hjemmeværnet: Frederik Helweg-Larsen, Hjemmeværnsinfanterikompagni Jonstrup

 

2012

Årets Frivillig: Kenneth Johansen, Roskilde Brandvæsen
Årets Frivilligberedskab: Beredskabsstyrelsen

 

2011

Årets Frivillig: Frederick von Baden, Guldborgsund Redningsberedskab/Beredskabsstyrelsen Sjælland
Årets Frivilligberedskab: Fanø Redningsberedskab

 

2010

Årets Frivillig: Ronald Graabæk, Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab
Årets Frivilligberedskab: USAR, Den Frivillige Indsatsstyrke

 

2009

Årets Frivillig: Steen Tommerup Knudsen, Vejen Kommune
Årets Frivilligberedskab: Lolland Brandvæsen

 

2008

Årets Frivillig: Else Højsager, Beredskabsforbundet Region Syddanmark
Årets Frivilligberedskab: Stevns Brandvæsen

 

2007

Årets Frivillig: Lisbeth Elfort, Beredskabsstyrelsen Frivilligcenter Hedehusene
Årets Frivilligberedskab: Det frivillige Redningsberedskab Bornholm

 

2006

Årets Frivillig: Frits Stevns Sørensen, Beredskabscenter Aalborg
Årets Frivilligberedskab: Frederikssund Brand- og Redningsberedskab

 

2005

Årets Frivillig: Irma og Jørgen Møller, Hadsten Redningsberedskab
Årets Frivilligberedskab: Beredskabsstyrelsen Frivilligcenter Hedehusene

 

2004

Årets Frivillig: Hans Chr. Kjær, Marianne Junggren Kjær, Roy Jepsen, Mikael W. Nielsen, Carsten Müller Lund, Daniel Chrestensen, Martin Bjørnskov og Morten Melholdt, Kolding Redningsberedskab
Årets Frivilligberedskab: Rosenholm & Rønde Redningsberedskab

 

2003

Årets Frivillig: Dorthe Refsing, Bo Lauersen og Per M. Olesen, Fredericia Brandvæsen
Årets Frivilligberedskab: Ringkøbing Redningsberedskab

 

 

Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V / CVR: 56 77 62 14 / EAN: 5798000201583 / Bank: Danske Bank, 0216 – 4069071317