fbpx Gå til indhold

Samarbejde om olieudslip og frivilligt arbejde på tværs af Østersø-lande

Beredskabsforbundet deltager i forskellige former for samarbejde med myndigheder og organisationer fra andre lande.

Oil Spill Project logoer

OIL SPILL Project

Beredskabsforbundet deltager som partner i projektet OIL SPILL: “Enhancing Oil Spill Response Capability in the Baltic Sea Region”.

Projektet er finansieret af EU og løber frem til midten af 2021. Projektets formål er at forbedre beredskabet over for olieudslip i Østersøområdet gennem øget kapacitet og forbedret samarbejde mellem ministerier, beredskaber og ngo’er.

Indsatsen efter oliespild ved kyster er langvarig og besværlig. Frivillige udgør derfor en vigtig ressource i det samlede beredskab ved oliespild. Gennem projektet vil Beredskabsforbundet blandt andet være med til at indsamle og udveksle erfaringer og viden om, hvordan frivillige kan indgå i en effektiv indsats ved oliespild ved deltagelse i seminarer, workshops og øvelser.

Projektets overordnede aktiviteter inkluderer at:

  • Identificere administrative og andre procedure for at forbedre grænseoverskridende standardisering.
  • Afklare vigtige juridiske spørgsmål på alle niveauer (inklusivt ministerier, beredskaber og ngo’er).
  • Opbygge (inter)nationale uddannelsesordninger.
  • Organisere relevante træningsarrangementer, inklusivt simulationer.
  • Organisere grænseoverskridende øvelser.

Beredskabsforbundet deltager sammen med 12 andre partnere fra fem Østersølande (Finland, Sverige, Estland, Letland og Litauen).
Projektet løber over 30 måneder (januar 2019 – juni 2021) og har et budget på 2 million euro, som er delvist finansieret af EU’s Interreg Baltic Sea Region Programme.

Se projektets hjemmeside her.

Følg projektet på twitter: @oilspillproject

Læs rapporten ‘Baltic Carrier’ om Grønsundulykken 29. marts 2001 (på engelsk).

Læs rapporten ’Marine Environmental Preparedness’ om nogle af de aktører, der indgår i det danske havmiljøberedskab (på engelsk).

Twitter-konference 14. januar 2021 om beredskab over for olieudslip i Østersø-området. Se alle præsentationer fra konferencen her (på engelsk).

Webinar 3. februar 2021 kl. 17-19, dansk tid, om håndtering af frivillige ved oliespildshændelser: Her kan du se programmet (husk at trække en time fra for at få de danske tider) – Du kan se en optagelse af webinaret og de tilhørende præsentationer her.

Webinar 9. marts 2021 om indsatsledelse og kommunikation ved oliespilds-hændelser. Se en optagelse af webinaret her – eller find præsentationerne her.

Rapport fra juni 2021: ‘Frivillige i oliespildsindsatser‘- En undersøgelse af behovet for at uddanne flere frivillige til at kunne håndtere oliespildshændelser på kyster og kystnære områder i Danmark.

 

ReSit – Situational Picture of Volunteerism for Societal Resilience in the Baltic Sea Region

For at sikre et robust samfund har vi behov for frivillige, der kan hjælpe borgere og beredskaber, når der opstår natur- og menneskeskabte hændelser. Med Beredskabsforbundets deltagelse i projektet ReSit sætter vi fokus på de frivilliges rolle før, under og efter en hændelse.

ReSit-jprojektetReSit’s formål er at skabe et situationsbillede af frivillige og frivillighed indenfor brand, redning og civilbeskyttelse i hele Østersø-regionen (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Estland, Letland, Litauen og Rusland). Herunder hvordan lokale myndigheder, beredskaber og frivillige organisationer samarbejder.

Situationsbilledet skal bruges til at udarbejde fælles retningslinjer for frivillighed i regionen, for at øge samarbejdet og skabe mere robuste samfund. Beredskabsforbundet bidrager til projektet gennem bl.a. indsamling af data og gennemførelse interviews med myndigheder, beredskaber og frivillige.

Projektet løber fra december 2019 til december 2020 i samarbejde med:

  • The Finnish National Rescue Association SPEK (projektleder, Finland)
  • Leepaja Municipal Police/Union of the Baltic Cities – Safe Cities Commission (Letland)
  • Frederiksborg Brand og Redning (Danmark)
  • Beredskabsforbundet

Projektet er finansieret af Finlands Udenrigsministerium og har et budget på 110.900 euro.

Afsluttende online-event 11. marts 2021 kl. 16-18, dansk tid: 
Repræsentanter fra Danmark, Finland og Litauen fortæller om de resultater, som deltagerne er kommet frem til i ReSit-projektet.
I Danmark er det blandt andet kredslederne i Beredskabsforbundet, der har bidraget med vigtig information om, hvad de frivillige laver.
Eventet er målrettet folk der arbejder med civilbeskyttelse og/eller frivillighed, men alle interesserede er velkomne.
Se invitationen her. Se en optagelse af eventen her.

Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V / CVR: 56 77 62 14 / EAN: 5798000201583 / Bank: Danske Bank, 0216 – 4069071317