fbpx Gå til indhold
Beredskabsforbundet
  • Tag ansvar
  • Bliv frivillig
  • Bliv klogere
  • BorgerBeredskabet
  • Om os
  • Kontakt
  • Søg

13 fik forbundets fineste hæder

man. sep 13 / Beredskabsforbundet
12 af årets 13 modtagere af Beredskabsforbundets hæderstegn, fra venstre mod højre: Kenneth Erik Johansen, Henrik Andersen, Bent Kirt Hansen, Finn Hedemand Månsson, Johannes Daniel, Lars Gyldenkrone, Janne Jensen, Jesper Bachmann Marcussen, Laila Sølvhøj, Preben Christensen, Jørn Erik Pedersen og Per Gregersen. Gaia Bissen Cassø var ikke til stede.

 

Beredskabsforbundet kunne 11.-12. september omsider igen afvikle et landsrådsmøde uden mundbind og corona-restriktioner. 10 mænd og 3 kvinder fik tildelt Beredskabsforbundets hæderstegn.

”Det er en stor glæde at overrække dig Beredskabsforbundets hæderstegn.”
Sådan sagde forbundets vicelandschef Charlotte Lund 13 gange fra scenen i auditoriet i Hotel Legoland lørdag den 11. september, da hun sammen med landschef Niels Bonde Jensen overrakte Beredskabsforbundets fineste hæder til de stolte modtagere.
Hæderstegnene blev overrakt på førstedagen af Beredskabsforbundets første ’rigtige’ landsrådsmøde siden maj 2019. Altså det første landsrådsmøde uden obligatorisk mundbind og håndsprit på grund af den mellemliggende covid-19 pandemi.

Modtagerne

Årets 13 modtagere af Beredskabsforbundets hæderstegn var:

  • Kenneth Erik Johansen, frivillig i Beredskabsforbundets Kreds Roskilde og beredskabsmester i Roskilde Brandvæsen.
  • Henrik Andersen, brigadechef i Beredskabsstyrelsen.
  • Bent Kirt Hansen, kasserer i Beredskabsforbundets Kreds Frederikssund.
  • Finn Hedemand Månsson, regionsleder i Region Midtjylland.
  • Johannes Daniel, frivillig i Kreds Ikast-Brande.
  • Lars Gyldenkrone, kredsleder i Billund-Grindsted.
  • Janne Jensen, viceregionsleder i Region Nordjylland.
  • Jesper Bachmann Marcussen, frivillig i Kreds Frederikssund og medarbejder i Frederiksborg Brand og Redning.
  • Laila Sølvhøj, bestyrelsesmedlem og praktisk koordinator i Barak H1 i Frøslevlejren.
  • Preben Christensen, seniorkonsulent fra Domea og Boligselskabernes Landsforening.
  • Jørn Erik Pedersen (billedet herover), frivillig i Beredskabsforbundets Kreds Lolland-Falster og enhedsleder for indkvartering/forplejning ved Lolland-Falster Brandvæsen.
  • Per Gregersen, sektionschef i Beredskabsstyrelsen.
  • Gaia Bissen Cassø, brigadechef i Beredskabsstyrelsen (ikke til stede).

Hilsen fra Grønland

På førstedagen af landsrådsmødet var der også en live-video hilsen på storskærm fra præsident Jan Johansen, der var med Folketingets forsvarsudvalg på Grønland, samt en tema-eftermiddag med to spændende oplæg:
Lasse F. Petersen fra firmaet Ingerfair åbnede manges øjne for nutidens udfordringer og løsninger, når det handler om rekruttering og motivation af frivillige.
Og Erik B. Jørgensen gav i et højenergisk foredrag inspiration til effektiv ledelse under svære vilkår med udgangspunkt i egne erfaringer fra blandt andet Sirius-patruljen og sin tid som jægersoldat.

Stor pengetank

Efter lørdag aftens festmiddag blev selve landsrådsmødet afviklet på ganske udramatisk vis søndag. Så det var småt med udfordringer til dirigent Peter B. Lange. For eksempel var der ingen indkomne forslag til dagsordenen. Og landschef Niels Bonde Jensen mundtlige beretning om Beredskabsforbundets virksomhed i 2020 udløste ingen debat.
Direktør Carsten Iversen fremlagde det reviderede årsregnskab, som på grund af en lang række corona-aflysninger viste udgifter på 1,3 millioner kroner under det forventede niveau. Det betyder yderligere overførsel til egenkapitalen, som i forvejen var rigeligt stor og nu har rundet 3 millioner kroner.
Det førte til spørgsmål fra salen om planer for at bruge af ’pengetanken’. Direktørens svar var en opfordring til at komme med ideer til projekter i regioner og kredse, så en del af egenkapitalen kan blive omsat til relevante medlemsrettede arrangementer.

Læs mere om landsrådsmødet og begrundelsen for hæderstegnene i næste nummer af medlemsmagasinet FRIVILLIG Beredskab, som du fra 22. oktober kan finde her.

 

Se den skriftlige ledelsesberetning for 2020 her.
Læs mere om Beredskabsforbundets hæderstegn her

 

Landsrådsmøde 2021 i Billund

Landsrådsmøde 2021 i Billund

Se flere billeder af hæderstegn-modtagerne på Facebook
Se flere billeder fra landsrådsmødet på Facebook
Beredskabsforbundet Cookie- og privatlivspolitik
For medlemmer Magasinet Frivillig Presse (billeder og logoer) Nyheder Få vores nyhedsbrev Publikationer Dokumenter
Følg os:

Beredskabsforbundet

Bliv brandmand nu

BorgerBeredskabet

Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V / CVR: 56 77 62 14 / EAN: 5798000201583 / Bank: Danske Bank, 0216 – 4069071317