Gå til indhold

Varsling, sirener og beredskabsmeddelelser

Hvad skal du gøre, når sirenerne lyder? Og hvad er en beredskabsmeddelelse? Få svarene her.

Når der sker store ulykker og katastrofer, bliver du som borger advaret af myndighederne på forskellige måder:

  • Gennem pressen.
  • Via myndighedernes profiler på Twitter og andre sociale medier og hjemmesider.
  • På app’en Mobilvarsling, hvis du har den på din telefon.
  • Ved hjælp af det landsdækkende system af varslingssirener, som kan høres af cirka 80 procent af befolkningen.
  • Via beredskabsmeddelelser.

Når du hører sirenerne

Sirenernes varslingssignal er en tone, der stiger hurtigt og falder langsomt igen. Det gentages 4 gange.
Når varslingssirenerne lyder, skal du gå indendørs og søge information hos DR eller TV2.

Ring IKKE 1-1-2 for at blive informeret. Du må kun ringe 1-1-2, hvis du eller andre er i akut fare. Ellers kan du blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen.
Når faren er forbi, afvarsler sirenerne med én lang tone.

Beredskabsmeddelelser

Kort efter sirenevarslingen udsender myndighederne en beredskabsmeddelelse via dr.dk og tv2.dk, hvor man informerer om situationen.
Beredskabsmeddelelsen kan også høres på DR’s FM-radiokanaler i det aktuelle geografiske område, og den kan ses på DR’s og TV2’s tekst-tv side 150.

Beredskabsmeddelelsen kan også blive udsendt via endnu flere kanaler.
Beredskabsmeddelelser kan også udsendes uden forudgående sirenevarsling.

 

 

CVR: 56 77 62 14 / EAN: 5798000201583 / Bank: Danske Bank, 0216 – 4069071317