fbpx Gå til indhold

Alarmering - hvordan?

Hvornår skal du ringe 1-1-2?
Og hvornår skal du ringe 1-1-4?

Du skal ringe 1-1-2, når…

…du har et akut behov for hjælp.

…dit hus brænder.

…du vil fortælle om en forbrydelse, som er i gang.

…du har brug for hjælp fra en ambulance.

 

Når du ringer 1-1-2

Når du ringer til 1-1-2, bliver din anmeldelse sendt videre, mens du taler med 1-1-2-alarmoperatøren. Så hjælpen er på vej.

Bevar roen og prøv at forklare så tydeligt som muligt:

  • Hvad er der sket?
  • Hvor er det sket?
  • Hvem har brug for hjælp – og hvorfor?

Alarmcentralen har brug for så detaljerede oplysninger som muligt for at afgøre, hvilken hjælp der er brug for. Bliv ved telefonen, indtil beskeden er forstået. Alarmcentralen har muligvis brug for flere oplysninger, end du regner med – også efter at den har sendt hjælpen.

Du skal ringe 1-1-4, når…

…du vil anmelde en forbrydelse, hvor der ikke er akut behov for politiets udrykning.

…du har brug for oplysninger eller vejledning om f.eks. tilladelser eller lignende, der udstedes af politiet.

…du har oplysninger eller tip til politiet om en forbrydelse eller lignende.

Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V / CVR: 56 77 62 14 / EAN: 5798000201583 / Bank: Danske Bank, 0216 – 4069071317