Når Danmark rammes af større kriser eller katastrofer, rykker Beredskabsstyrelsen ud. Det gælder som regel store eller langvarige indsatser, hvor Beredskabsstyrelsens folk assisterer de kommunale redningsberedskaber, politiet og andre myndigheder, når der er brug for meget mandskab eller specialmateriel.
Du kan blive frivillig ved Beredskabsstyrelsen – typisk hvis du tidligere har aftjent værnepligt ved Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsens særlige centre for frivillige ligger i Herning og i Hedehusene mellem Roskilde og Høje Taastrup, hvor du tilknyttes en af seks specialenheder.
Du kan også blive frivillig ved Beredskabsstyrelsens centre i Thisted, Haderslev, Næstved eller Allinge.
Der deltager frivillige i mere end hver fjerde af Beredskabsstyrelsens indsatser. Som frivillig får du også mulighed for at deltage i internationale missioner.
Også hvis du er frivillig hos Beredskabsstyrelsen, kan du blive medlem af Beredskabsforbundet – helt gratis.