GRUNDLÆGGENDE FØRSTEHJÆLP

Førstehjælp skal læres på et kursus. Faserne skal forklares og illustreres af en instruktør, som løbende kan svare på spørgsmål og kontrollere, at hjælpen ydes korrekt.


FØRSTEHJÆLPENS TRE HOVEDPUNKTER VED ULYKKER:

1. Skab sikkerhed:

Overblik: 

  • Er personen ukontaktbar?
  • Er der normal vejrtrækning? (Hvis nej til de 2 spørgsmål, begynd med hjertemassage og kunstigt åndedræt.) 
  • Hvor mange er kommet til skade? 
  • Er der farer på skadestedet?
  • Skal der tilkaldes hjælp? 

Sikring:

  • Sikr dig selv – det er vigtigt, at du først sikrer din egen indsats, så du fortsat kan fungere som førstehjælper.
  • Sikr tilskuere/pårørende – for at ulykken ikke skal udvikle sig med flere tilskadekomne.
  • Sikr den/de tilskadekomne – du skal altid udøve førstehjælp på findestedet. Men hvis stedet udgør en sikkerhedsfare, kan den eneste mulighed være en nødflytning, selvom det kan forværre tilskadekomnes tilstand. 

2. Giv førstehjælp: 

Gennemgå ABC-reglen: 

  • A – Airway, luftvej (Sikr den tilskadekomnes luftveje)
  • B – Breathing, vejrtrækning (Tjek for vejrtrækning: Se, føl, lyt)
  • C - Circulation, kredsløb (tjek og behandl blødninger og brud) 

Husk: Psykisk førstehjælp er en del af behandlingen.

Læs mere og se Falcks video om hjertemassage og kunstigt åndedræt til voksne her. 

3. Tilkald hjælp: 

Ring 1-1-2: Bliv i røret til kontakten er etableret og oplys følgende: 

  • Navn og adresse – Oplys navn og adresse samt det telefonnummer du ringer fra. 
  • Hvor er det sket – Adresse, vejnummer, by og evt. kommune/stednavn. 
  • Hvad er der sket – Fortæl om den konkrete situation/hændelse. Er der specielle omstændigheder i form af kemikalier eller andre farlige stoffer? Er der fastklemte? Er der brug for særlig hjælp? 
  • Hvor mange – Oplys antal tilskadekomne. Aftal evt. et mødested eller en person der stiller sig ud for at vise vej.

HUSK, at førstehjælp skal læres på et kursus!

Kilde: Falck førstehjælp 2016, Frederiksberg bogtrykkeri, 12 udgave 2 version

 

Nedenfor repeteres førstehjælpens faser i forbindelse med bevidstløse personer. Bemærk at livreddende førstehjælp deles op i tre aldersklasser: Spædbørn 0-1 år, børn fra 1 år og op til og med puberteten samt til voksne.

BEVIDSTLØSE VOKSNE: LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP
1. Stands ulykken

2. Undersøg om personen er ved bevidsthed: Tal til personen — rusk vedkommende

3. Hvis du er alene: Råb højt "HJÆLP"

4. Skab frie luftveje: Hovedet bøjes bagover til naturlig modstand

5. Undersøg vejrtrækningen: Se — lyt — føl

6. Alarmér 1-1-2

7. Giv hjertemassage og kunstigt åndedræt: Find trykstedet, giv 30 gange hjertemassage efterfulgt af 2 gange kunstigt åndedræt

8. Fortsæt hjertemassage og kunstigt åndedræt til der kommer normal vejrtrækning, til ambulancen er fremme, eller til du er for udmattet til at fortsætte

Hjertemassage: Tryk med en hastighed på mindst 100 tryk pr. minut og en dybde på mindst 5 cm.

 

 

 

BEVIDSTLØSE BØRN: LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP
1. Stands ulykken

2. Undersøg om barnet er ved bevidsthed: Tal til barnet — rusk let i det

3. Hvis du er alene: Råb højt "HJÆLP"

4. Skab frie luftveje: Hovedet bøjes let bagover, ved spædbørn skal hovedet ikke bøjes bagover

5. Undersøg vejrtrækningen: Se — lyt — føl

6. Alarmér 1-1-2 (hvis flere personer til stede)

7. Giv 5 effektive indblæsninger

7. Giv hjertemassage til børn: Find trykstedet, 30 gange hjertemassage + 2 indblæsninger. Gentag processen i 1 minut

8. Alarmér 1-1-2 (hvis alene)

9. Fortsæt med 30 gange hjertemassage + 2 indblæsninger

Hjertemassage til børn: Tryk med en hastighed på 100 tryk pr. minut og en dybde svarende til 1/3 af brystkassens dybde.

Hjertemassage til spædbørn: Trykket skal foretages med to fingre, ikke med en hel hånd.

 

STABILT SIDELEJE
Hvis den bevidstløse person har normal vejrtrækning, skal vedkommende lægges i stabilt sideleje.

1. Læg den tilskadekomnes nærmeste arm vinkelret ud fra kroppen.

2. Læg den fjerneste arm overbrystet, og hold bagsiden af hånden mod nærmeste kind.

3. Bøj fjerneste ben i hofte og knæ.

4. Træk i det bøjede ben, så den tilskadekomne rulles over mod dig.

5. Tilpas det bøjede ben, så både hofte og knæ er i rette vinkler.

6. Læg hovedet bagover med hånden under kinden, så der sikres frie luftveje.

7. Kontroller igen vejrtrækning og undersøg derefter regelmæssigt, om der stadig er normal vejrtrækning.




FORBRÆNDING

I Danmark kommer ca. 10.000 personer hvert år til skade pga. forbrændinger.

Forbrændinger opstår, når huden kommer i kontakt med ild, varme væsker eller en varm overflade. Kemiske brandsår opstår, når huden kommer i kontakt med ætsende produkter fx afkalkningsmiddel og andre rengøringsmidler. Elektrisk strøm kan også forårsage forbrændinger.

Forbrændinger opdeles i:

1. grad: Eksempelvis en solskoldning. Huden er rød og særdeles smertende, men fuldstændig intakt.

2. grad: Øverste lag af huden er beskadiget, således at der dannes store væskefyldte blærer. Det forbrændte sted er smertende og fugtigt. En sådan forbrænding kræver førstehjælp med det samme.

3. grad: Alle lag i huden er ødelagt — også nerveender. En sådan forbrænding er derfor knap så smertefuld. Området er tørt, hårdt og enten hvidligt, gråt eller sort. En sådan forbrænding kræver øjeblikkelig førstehjælp og dernæst lægehjælp.

FØRSTEHJÆLP

• Fjern varmekilden — kom væk fra kilden, sluk ild i tøj

• Afkøl forbrændingen med koldt vand så hurtigt som muligt. 'Koldt vand' har den temperatur, der føles mest smertelindrende. Fortsæt med at skylle, indtil det ikke gør ondt mere. Skylning skal fortsætte under transport til læge eller skadestue. Eventuelt er et koldt gennemvædet håndklæde tilstrækkelig. Smør ikke cremer eller salver på en forbrændt hud. Idéen med koldt vand er at stoppe forbrændingen og beskytte de celler, der senere skal kunne hele huden op igen.

• Kemiske forbrændinger skylles med tempereret vand, til det ikke gør ondt længere.

Følg nøje de instrukser, der gives af egen læge eller fra skadestuen. En forbrænding, der ikke er helet 14 dage efter skaden, bør undersøges af lægen igen.