Skorstensbrande

Skorstensbrande tegner sig for 25 % af alle brande i enfamilieshuse.

Tilsodning af skorstenen er årsag til en fjerdedel af alle brande i enfamilieshuse og skyldes primært dårlig vedligeholdelse og fyring. Glanssod i skorsten kan opstå, hvis man fyrer forkert, og det er oftest grunden til, at der opstår skorstensbrand. Tendensen er dog heldigvis, at antallet af skorstensbrande i privatboliger er aftagende. Men derfor er der stadig stort behov for fokus på området, for at danskerne kan fyre bedre. Det vil både gavne miljøet og brandsikkerheden. Mange har den opfattelse, at jo mere og større brænde vi putter i brændeovnen, jo mere varme får vi ud af det. Men det skal faktisk forholde sig lige modsat.

Vi vil få langt bedre udnyttelse af brændet, hvis vi fyrer med mindre stykker, lidt ad gangen, men tit, og sørger for en god ilttilførsel til brændet, siger skorstensfejer i Ringsted Keld Lûtzhøft Jensen, der er oldermand i Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778. Han fraråder, at man fylder brændeovnen op med brænde, inden man går i seng, i håb om, at der vil være varmt næste morgen. Så hellere stå 10 min. tidligere op.

Årsagen til det lille fald i antallet af skorstensbrande skal blandt andet findes i en stor udskiftning af brændeovne, der er sket gennem de seneste par år. Der er i 2008 kommet strengere krav, der sikrer en renere forbrænding og et formindsket partikeludslip. Det giver en ændring i den sod, som aflejres i selve skorstenen. Men der er stadig grund til at være påpasselig og fyre korrekt for at undgå den farlige glanssod. Heldigvis er det sjældent, at skorstensbrande breder sig til andre dele af boligen.


Gode råd

  • Efterse skorstenen for træk, skader og utætheder, inden fyringssæsonen begynder
  • Sørg for isolering/foring af skorstenen
  • Fyr kun med helt tørt brænde (vådt brænde danner glanssod = risiko for skorstensbrand)
  • Sørg for rigelig luft til ovnen (iltfattig forbrænding danner glanssod = risiko for skorstensbrand)
  • Fyr lidt ad gangen
  • Køb ikke for stor en ovn
  • Tjek røgen fra skorstenen - den skal være næsten usynlig
  • Skorstenshøjden regnet fra gulvet bør være mindst 5 meter
  • Skorstenen bør mindst være 1 m over tagryggen eller den højeste del af taget

Ved brand

  • Ved brand, luk for lufttilførsel og alarmér brandvæsen 1-1-2
  • Forsøg ikke at slukke en skorstensbrand med vand (kan få skorstenen til at revne)
  • Efter en skorstensbrand må skorstenen ikke anvendes igen, før den er synet af skorstensfejeren
  • Ved montering af ny brændeovn eller ny skorsten, kontakt skorstensfejeren

Udnyt brændslet - sørg for luft

Årsagen til et sodlag, der kan brænde ved fastbrændselsfyring, er, at der har været fyret med luftunderskud eller for stor brændselsmængde i forhold til den tilførte luft. Den luftmængde, der er nødvendig for en ren og økonomisk forbrænding, er "sparet" væk.

Mange mennesker tror, at hvis man lukker for luften til brændslet, fyrer man mere økonomisk, men dette er ikke tilfældet. Brændslet vil godt nok holde i længere tid, men den energi, der er i brændslet, bliver ikke udnyttet. Det betyder, at den energi, der ikke er udnyttet, altså uforbrændte røggasser, sætter sig i fyringsanlægget som sod.

Når der lukkes for luften, vil røgens hastighed blive mindre, og det har den virkning, at de vanddampe, der indeholdes i røgen, og som bæres op igennem skorstenen i dampform, vil fortætte i skorstenen og blande sig med de uforbrændte røggasser. Når dette er sket, ses der ofte i skorstenen et sodlag med en blank overflade (glanssod). Hvis der er glanssod i skorstenen, er denne ofte umulig at fjerne med normale renseredskaber. Skorstensbranden opstår som regel under optænding eller ved påfyring af brændsel. Her gives masser af luft, og der opnås derved så høje temperaturer, at glanssoden antændes.


Sod og kondens i skorstenen

Hvis din brændeovn og selve forbrændingsforløbet fungerer optimalt, er sodafsætningen i skorstenen minimal. Bruger du vådt brænde eller andet der ikke er beregnet til afbrænding eller betjener din ovn forkert, så kan der dannes store mængder af såkaldt glanssod, som afsættes på skortenens indvendige side samt i aftrækskanaler fra ovnen eller fyret til skorstenen.

Bliver temperaturen i en skorsten, hvor der er afsat glanssod, for høj, kan soden antændes. Du har nu en skorstensbrand. Under branden udvider glanssoden sig kraftigt, hvilket bevirker en formindskelse af skorstenens frie gennemstrømningsareal eller, i sjældne tilfælde, en tilstopning af skorstenen.

Sod eller kondens i skorstenen er ødelæggende og ildelugtende og det kan koste dyrt, hvis det ikke stoppes i tide. Kondens opstår, når vanddampen i røgen køles ned til under ca. 50 grader C. Dette sker naturligt på skorstenens koldeste steder, som er ved skorstenstoppen og på et eventuelt koldt uisoleret loftrum. Kondensen trækker ud i skorstenens fuger og mursten og opløser den sod, som sidder der. Soden trækker så med ud gennem skorstenens sider. Efter nogen tid kan man se brune og brunsorte skjolder på skorstenens ydersider og på loftet ved etageadskillelsen. For at forebygge kondens i skorstenen kan man isolere skorstenen indvendigt. Der findes flere produkter på markedet, så rådfør dig med skorstensfejeren om, hvilket produkt der passer bedst til din skorsten.