Stormen giver fortsat arbejde til frivillige brand- og redningsfolk

01-11-2013

Op mod 400 frivillige brand- og redningsfolk har siden mandag aften arbejdet med følgeskadevirkningerne fra stormen.

Der er fortsat travlhed hos mange kommunale frivillige brand- og redningsfolk i redningsberedskabet. Det har man mærket mange steder i landet, hvor beredskabets frivillige siden mandag har kæmpet med at få bugt med væltede træer og lysmaster samt få opsat bygningsafstivninger.

– Frivillige brand- og redningsfolk har siden mandag arbejdet hårdt for at afhjælpe stormskaderne. De yder lige nu stadig et stort stykke arbejde med at få bugt med de sidste stormskader, der fortsat plager rundt omkring. I situationer som denne fungerer de frivillige brand- og redningsfolk som en vigtig ressource for brandvæsenerne. De kan således undgå at sende fuldtids- og deltidsbrandmænd ud til disse længerevarende indsatser, som kræver meget mandskab, fortæller Beredskabsforbundets presse- og kommunikationschef Mads Jakobsen.

Frivillige vigtig faktor ved længerevarende katastrofer
Den kraftige storm viser et stort behov for kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet. Frivillige er en prisbillig og engageret ressource for det danske samfund. Og med udsigten til flere kraftige storme og skybrud i fremtiden, så stiger behovet for frivillige.

– Der mangler frivillige i redningsberedskabet, og det vil vi for alvor komme til at mærke i den kommende årrække, for det er blevet sværere at hverve frivillige. Vi skal have styrket frivilligtanken yderligere, så vi også har frivillige at trække på i beredskabet, når vi i fremtiden bliver ramt af ekstremt vejr, fortæller Mads Jakobsen.




Seneste nyt

19-04-2018

Gode grunde til at gæste Gråsten i september

BF-stævne 2018 kan byde på tyske modstandere, fine faciliteter og et kongeligt sommerhus i nærheden. Så der er mange gode grunde til at tilmelde sig landsstævnet i Gråsten i september, mener Henrik Sohl, formand for stævnearbejdsgruppen.

06-04-2018

Fornem hæder til Robust Borger-undervisere

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen overrakte fredag Årets Frivilligpris inden for redningsberedskabet til gruppen af Robust Borger-undervisere under Beredskabsforbundet.

15-03-2018

Frivillige var ude med pumper og kødgryder

Smeltevand, en synkende kutter og en brand skabte et par travle døgn for de frivillige ved både Vestsjællands Beredskab og ved Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

01-03-2018

Udsigt til en afløser for brandkadetterne

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er indstillet på at finde penge til en ny måde at involvere unge i beredskabet, som kan forebygge angreb mod brandmænd og brandbiler, fortæller Beredskabsforbundets landschef efter møde i ministeriet.

15-02-2018

Hjælp os med at hædre ildsjælene

Kender du nogen i redningsberedskabet, som gør en forskel? Fristen for at indstille til Beredskabsforbundets Hæderstegn er 1. marts.

14-02-2018

Æret være H.K.H. Prins Henriks minde

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik døde sent tirsdag aften på Fredensborg Slot. Beredskabsforbundet har sendt kondolencebrev til Hoffet.

09-02-2018

51 nye frivillige på vej i Trekantområdet

TrekantBrands hvervekampagne for at finde flere frivillige i Kolding, Vejle og Billund ser ud til at give et flot resultat.

07-02-2018

”Frivillig: Så fedt at du tror det er løgn”

Torben Mørk, ny vicekredsleder i Beredskabsforbundet Billund-Grindsted, vil gerne dele sine gode oplevelser som frivillig med endnu flere. Det fortæller han om i en artikel i JydskeVestkysten.

 

29-01-2018

Forlig med fokus på befolkningens sikkerhed

Beredskabsforbundets landschef Niels Bonde Jensen glæder sig over gode elementer i forsvarsforliget og hæfter sig ved den nye dagsorden, som forliget er udtryk for.

25-01-2018

Flere opgaver kræver flere frivillige

Trekantområdets Brandvæsen er i gang med en hvervekampagne for at finde flere kvalificerede frivillige i Vejle, Kolding og Billund.

 Abonnér på nyhederne