Julegave: Ny aftale med Forsvarsministeriet

19-12-2018

Ny aftale mellem Beredskabsforbundet og Forsvarsministeriet placerer forbundet og de frivillige i en hovedrolle i den moderne udgave af civilforsvaret.

Onsdag eftermiddag den 19. december 2018 blev der sat underskrifter på en ny rammeaftale mellem Forsvarsministeriet og Beredskabsforbundet.

Aftalen er intet mindre end en tidlig julegave, set fra Beredskabsforbundets synsvinkel.

For det første er aftalen resultatet af et samarbejde mellem Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet, der var gennemsyret af ønsket om at få den bedste aftale for alle parter og de mange frivillige.

Desuden ser Beredskabsforbundets ledelse aftalen som et udtryk for en høj grad af tillid og selvstændighed til Beredskabsforbundet. 

Rammeaftalen slår fast, at Beredskabsforbundet skal levere ”Information til befolkningen om civilbeskyttelse ved større ulykker og katastrofer i Danmark med moderne civilbeskyttelsestænkning, planlægning, uddannelse og anvendelse af frivillige som centrale elementer.”

Og det er noget, som glæder Beredskabsforbundets direktør Carsten Iversen:

”Det er spændende, at vi dermed får lov til at være med i en ny måde at tænke civilbeskyttelse på. En tænkning, hvor en moderne udgave af det tidligere Civilforsvar - af hvilket Beredskabsforbundet jo engang opstod - kan bidrage til fremtidens civilbeskyttelse,” siger han.

Aftalen gælder fra 1. januar 2019 og fem år frem. Den erstatter den hidtidige rammeaftale fra december 2012. 

Læs mere om den nye rammeaftale her i det nye nummer af det digitale medlemsmagasin FRIVILLIG.

Se hele aftalen her.

 

BILLEDET: Efter underskrivelsen af rammeaftalen i Forsvarsministeriet: Fra venstre Henrik G. Petersen, kontorchef i Beredskabsstyrelsen, Niels Bonde Jensen, landschef i Beredskabsforbundet, Jan Johansen, præsident for Beredskabsforbundet, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og Mads Ecklon, kontorchef i Forsvarsministeriet. (Foto: Forsvarsministeriet)

 

 




Seneste nyt

21-05-2019

Landsrådsmøde 2019: Fokus på nye vedtægter og Robust Borger

Beredskabsforbundets øverste myndighed, Landsrådet, mødes den 25.-26. maj i Vingsted.

05-05-2019

To år mere til landschefen

Beredskabsforbundets landschef, Niels Bonde Jensen, er genudpeget til endnu en periode på to år. Samtidig er Charlotte Lund udpeget som vicelandschef.

05-04-2019

Nye tørdragter og redningsveste til frivillige

Beredskabsforbundet Ringkøbing-Skjerns 50 frivillige er klar til at rykke ud i tilfælde af uheld og ulykker. TrygFonden har givet 73.000 kroner til køb af nyt materiel til brug ved redningsopgaver omkring vand.

05-03-2019

Frivillig i 17 år: Det fede er kammeratskabet

Kirsten Jeppesen er frivillig i hele tre af Beredskabsforbundets kredse. Og den første i en række af små portrætter af frivillige i redningsberedskabet.

 

10-01-2019

Khader: Frivillige er indbegrebet af danskhed

Den konservative formand for Folketingets forsvarsudvalg uddelte tak og ros til beredskabet og ikke mindst til den frivillige del i sin tale ved Beredskabsforbundets nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke.

19-12-2018

Julegave: Ny aftale med Forsvarsministeriet

Ny aftale mellem Beredskabsforbundet og Forsvarsministeriet placerer forbundet og de frivillige i en hovedrolle i den moderne udgave af civilforsvaret.

30-11-2018

Husk røgalarmen – og få en tryg jul

Den fælles nordiske røgalarmdag 1. december skal minde os om, hvordan vi nemt kan forbedre brandsikkerheden i vores hjem i en ”farlig” måned.

 

01-11-2018

Forbundet i fortsat dialog med Beredskab Fyn

Kommentar fra Beredskabsforbundets ledelse efter presseomtale af uenighed og opsigelse af kontrakter på Fyn.

05-10-2018

Mette F. overrakte redningsberedskabspris

Årets Danske Redningsberedskabspris går til mandskabet fra Falck i Hårlev og indsatslederen fra Østsjællands Beredskab for en dramatisk redningsaktion ved en voldsom arbejdsulykke.

25-09-2018

Frivillige søges i Odder og Skanderborg

Østjyllands Brandvæsen i hvervekampagne for at finde frivillige, der kan gøre brandmændene endnu bedre.

 Abonnér på nyhederne