Frivillige indsamler hospitalsudstyr til den tredje verden

13-02-2014

I de seneste dage har omkring 30 frivillige fra Beredskabsforbundet været i fuld gang med at tømme en afdeling på Sct. Elisabeth Hospital i Sundby på Amager for udfaset hospitalsudstyr, så organisationen Global Medical Aid kan få det sendt videre ud i verden til gavn for fattige i Benin i Afrika.

I Danmark udfases der hvert år hospitalsudstyr for millioner af kroner, og danske medicinalfirmaer destruerer en betragtelig mængde medicin. Langt det meste af lægeudstyret og medicinen er stadig fuldt anvendeligt, og kan derfor være med til at redde menneskeliv i den tredje verden, hvor millioner af mennesker ellers dør af helt banale sygdomme, fordi de mangler den rette medicin og udstyr til behandling.

Hos organisationen Global Medical Aid sørger man løbende for at indsamle både udstyr og medicin, og til denne opgave har de fået hjælp af frivillige fra Beredskabsforbundets kredse i København, Frederiksberg, Næstved, Greve, Albertslund og Hedehusene. Den konkrete opgave går ud på at få tømt en afdeling af Sct. Elisabeth Hospital i Sundby for udstyr og inventar inden den 1. marts 2014 og ifølge Benthe Petersen, som både er konsulent i Beredskabsforbundet og frivillig på opgaven, forløber ’projekt tømning’ som planlagt:
 - Det er en humanitær opgave, som vi er rigtig glade for at være en del af, for det ligger i blodet hos frivillige, at de hellere end gerne stiller sig til rådighed for at kunne hjælpe andre. Det er hårdt fysisk arbejde, men med det rette værktøj og hjælpemidler har vi sørget for ikke at få løftet for meget. Vi har på forhånd lavet aftaler om, hvem der skulle møde ind hvornår, og der er blevet arbejdet i skiftehold med at få pillet ting ned fra væggene og få afmonteret fx loftlifte og samlet senge, skabe og andet udstyr på gangene, så det kunne pakkes i de opstillede containere.

Samarbejdsaftale mellem Beredskabsforbundet og Global Medical Aid
Tømningen af en afdeling på Sct. Elisabeth Hospital er kommet i stand på baggrund af en samarbejdsaftale som Global Medical Aid indgik med Beredskabsforbundet i 2013.
Johnny G. Larsen, der, i denne sammenhæng, er Beredskabsforbundets repræsentant og medlem af Global Medical Aids bestyrelse finder, at den indgåede samarbejdsaftale på fornem vis støtter op om Beredskabsforbundets motto: ’Når hjælp er en æressag’:  
- Samarbejdet mellem Beredskabsforbundet og Global Medical Aid er et humanitært samarbejde, som bl.a. omfatter, at Beredskabsforbundet i koordination med Global Medical Aid nedtager og pakker udfaset hospitalsudstyr til udviklingslande. Samarbejdsaftalen er fremadrettet, men bliver løbende evalueret undervejs, og der er en forventning om, at der er et årligt pakkebehov på 50 containere. Når den konkrete opgave på Sct. Elisabeth Hospitalet er helt færdig, regner vi med at have sendt fem containere med udstyr og inventar til Benin.

Og det glæder også formanden for Global Medical Aid, Hans Frederik Dydensborg, der fortæller:
- I Benin er sundhedspersonalet godt uddannet og kompetencerne ligger stort set på højde med de danske, men de mangler alt indenfor udstyr og inventar. Derfor er hjælpen fra de frivillige helt uundværlig. Vi kunne ikke have løst opgaven uden alle de engagerede mennesker, der tilsammen bruger op mod 400 timer på at samle og pakke udstyr til gavn for befolkningen i Benin. Uden bistand fra Maersk Line kunne vi heller ikke have påtaget os opgaven. Maersk Line har støttet os med 23 gratis containere til Afrika og Asien og dermed dannet grundlag for, at vi med øjeblikkeligt varsel kunne sige ja til at demontere og tømme flere etager af hospitalet, ovenikøbet indenfor meget kort tid og fortløbende sende udstyret til Afrika.

Global Medical Aid har siden stiftelsen i 2010 doneret medicin og hospitalsudstyr for ca. 95 millioner kroner til sundhedsministerierne i syv lande i samarbejde med 16 medicinalfirmaer og ni hospitaler i Danmark. Transporten af medicin og udstyr støttes af private fonde, Danida, Maersk Line og Forsvaret, som bl.a. har fløjet fire sendinger til Afghanistan.




Seneste nyt

20-10-2017

Civilforsvar under kold krig på tv

”Vi skulle belyse den civile frygt for atomkrig”, fortæller Lars Agergaard, som deltog i optagelserne i Odense Bunkermuseum til sidste afsnit af ”Historien om Danmark”, der vises på DR1 i morgen aften

19-10-2017

Undersøgelse: Brandfolk får DNA-skader

De første resultater af de danske forskningsprojekter Biobrand og Epibrand viser, at jobbet som brandmand på nogle områder giver en øget risiko for kræft og hjertekarsygdomme, fortæller Beredskabsinfo.dk

18-10-2017

Ny forbundsordfører for Civilförsvarsförbundet

Riksdagsmedlem for Moderaterne Gunilla Nordgren overtager roret i Beredskabsforbundets svenske søsterorganisation

13-10-2017

KL ønsker 100 mio. ekstra til beredskaber

“Det er afgørende, at det kommunale beredskab styrkes”, siger formanden for KL’s teknik- og miljøudvalg, Jørn Pedersen i forbindelse med regeringens forslag til forsvarsforlig

12-10-2017

Frivillige i Odense i dialog med kommissionen

Beredskabskommission og Beredskab Fyn tager åbent brev fra 37 frivillige brandmænd alvorligt og anerkender behov for de frivillige

11-10-2017

Udkast til forsvarsforlig vil styrke beredskab

”Det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, når regeringen vil tilføre flere ressourcer til at gøre redningsberedskabet mere robust”, lyder den positive modtagelse af regeringens udkast fra landschefen for Beredskabsforbundet Niels Bonde...

10-10-2017

Fire partier udenfor beredskabsforhandlinger?

Invitér os med til forhandlingerne om redningsberedskabet, lyder opfordringen fra EL’s beredskabsordfører Nikolaj Villumsen til regeringen ifølge nyhedsportalen Beredskabsinfo

09-10-2017

BFUC har fået ny direktør

Ulf Søndergaard er ansat som direktør for Beredskabsforbundets uddannelsescenter

06-10-2017

Til minde om dem, der betalte den højeste pris

Forsvarsministeren og over 100 repræsentanter for Folketinget og aktører i det danske beredskab mindedes i dag i Holmens Kirke faldne brand- og redningsfolk

05-10-2017

Faldne brand- og redningsfolk mindes

”Det er vigtigt, at ære de brand-, rednings- og ambulancefolk, som risikerer liv og helbred”, siger Jan Johansen fra arrangørkredsen bag Mindehøjtideligheden for faldne brand- og redningsfolk fredag den 6. oktober i Holmens Kirke

 Abonnér på nyhederne