Debat på Folkemødet: Er vi forberedt på terror?

07-06-2018

Er den enkelte borger klædt godt nok på til at handle rigtigt under et terrorangreb? Er staten og kommunerne? Det er temaet for den debat, som Beredskabsforbundet arrangerer på Folkemødet på Bornholm sammen med Danske Beredskaber og Falck.

Kan din familie klare sig, hvis den i flere dage hverken har strøm, vand eller telefonforbindelse? Måske fordi et cyberangreb har sat forsyning og infrastruktur ud af drift?
Hvad gør du egentlig, hvis en mand pludselig skyder mod fredelige lørdagshandlende i gågaden?
Hvordan vil din datter reagere, hvis det sker, mens hun er på shoppetur med veninderne?

Kort sagt: Er vi – de enkelte borgere – overhovedet klædt godt nok på til at handle rigtigt, hvis terroren igen rammer Danmark på den ene eller den anden måde?

Det bliver temaet for den debat, som Beredskabsforbundet arrangerer til Folkemødet 2018 på Bornholm i samarbejde med Danske Beredskaber og Falck.
Under overskriften ”Beredskabsdebat: Tager vi terror alvorligt nok?” er der lagt op til en debat, som ud over de tre arrangører også har repræsentanter for Politiet og Kommunernes Landsforening i panelet.

Hvad med fru Petersen?

Terror kan ramme overalt. Derfor skal alle kommuner have en beredskabsplan, som sikrer, at samfundet ikke lammes og går i stå ved et terror- eller cyberangreb.
Men er kommunerne og staten helt klar?

Og hvad med hr. Jensen og fru Petersen? Måske kan samfundet gøre mere for at forberede dem til den krise, der opstår, hvis fjendtlige stater eller hackere lukker for systemerne. Kan de blive klædt bedre på, så de ved, hvordan de skal reagere, og hvordan de bedst støtter myndighederne, hvis de bliver vidner til et terrorangreb med mange døde og sårede i et butikscenter?

Det kan debatten forhåbentlig give nogle bud på. Samtidig med, at panelet skal diskutere, hvordan vi i Danmark sætter den borgernære krisestyring og krisekommunikation i system, så vi opretholder de helt afgørende leverancer til borgerne af for eksempel vand, elektricitet og transport.

Robust Borger som en del af løsningen

Beredskabsforbundets landschef, Niels Bonde Jensen, deltager i paneldebatten på Bornholm.
Og det er en vigtig debat, mener han:

”Vi har fået en helt ny verdensorden – eller uorden – som kræver, at vi gør op med det kendte og tænker det utænkelige. I Beredskabsforbundet skal vi tale højt om de trusler fra for eksempel cyberangreb, terror og voldsomt vejr, som alt for mange ignorerer. Mange års fred, teknologisk udvikling og stigende levestandard i velfærdssamfundet har betydet, at danske borgere har en lav risikobevidsthed og en mindre evne til selv at reagere end i den kolde krigs tid,” siger Niels Bonde Jensen. 

Landschefen møder dog også op til debatten med et bud på en del af løsningen, nemlig Beredskabsforbundets eget Robust Borger-projekt, som uddanner borgere i at tage vare på sig selv, på andre og på deres bolig ved ulykker og katastrofer.

”Med Robust Borger sikrer vi en større risikobevidsthed blandt borgerne – og vi giver dem viden om, hvordan man kan hjælpe sig selv og sine nærmeste omgivelser. Vi håber også, at vi i samarbejde med udvalgte kommuner og lokale beredskabsenheder kan indføre Robust Borger-konceptet som en del af deres forebyggelsesindsats. Og vi vil prøve at række ud mod andre organisationer, som kan få nytte af Robust Borger, for eksempel undervisningsinstitutioner og andre institutioner med frivillige,” siger Niels Bonde Jensen. 

Arrangementet ved Folkemødet finder sted lørdag den 16. juni klokken 10.30-11.45 på Hjemmeværnets båd, Hjortø, som ligger på indermolen i Allinge.

Se programmet for Folkemødet her.  




Seneste nyt

11-06-2018

Landsrådet sagde ja, ja, ja og ja

På Beredskabsforbundets landsrådsmøde 2018 var der tavs opbakning til både præsidentens beretning og direktørens fremlæggelse af regnskabet. Og to ændringsforslag til vedtægterne blev vedtaget.

 

09-06-2018

Jesper fik et hæderstegn og en overraskelse

Jesper Atkinson Pedersen var stolt, da han var en af de 12, som lørdag på Beredskabsforbundets landsrådsmøde fik overrakt forbundets hæderstegn. Men han blev næsten endnu mere glad og rørt over, at hans brandkadetter fra Lolland kom og så ham få...

07-06-2018

Debat på Folkemødet: Er vi forberedt på terror?

Er den enkelte borger klædt godt nok på til at handle rigtigt under et terrorangreb? Er staten og kommunerne? Det er temaet for den debat, som Beredskabsforbundet arrangerer på Folkemødet på Bornholm sammen med Danske Beredskaber og Falck.

06-06-2018

12 får hæderstegn til landsrådsmødet lørdag

169 personer er tilmeldt Beredskabsforbundets landsrådsmøde i weekenden i Kolding. Landsrådet er forbundets øverste myndighed.

27-05-2018

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter lukker

BFUC, som er en selvstændig virksomhed under Beredskabsforbundet, har i en årrække givet underskud. Derfor har bestyrelse og direktion valgt at nedlukke BFUC’s aktiviteter og lave en kontrolleret afvikling af virksomheden.

22-05-2018

Storm, vand og terror: Behov for flere frivillige

Beredskabsstyrelsen i Hedehusene vil gerne finde 100 nye frivillige. Baggrunden er øget pres på beredskabet og et stigende antal opgaver.

01-05-2018

Husk det nu: Sirenerne hyler onsdag

Det sker hvert år: Første onsdag i maj klokken 12.00 testes sirenevarslings-systemet over hele landet.

 

19-04-2018

Gode grunde til at gæste Gråsten i september

BF-stævne 2018 kan byde på tyske modstandere, fine faciliteter og et kongeligt sommerhus i nærheden. Så der er mange gode grunde til at tilmelde sig landsstævnet i Gråsten i september, mener Henrik Sohl, formand for stævnearbejdsgruppen.

06-04-2018

Fornem hæder til Robust Borger-undervisere

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen overrakte fredag Årets Frivilligpris inden for redningsberedskabet til gruppen af Robust Borger-undervisere under Beredskabsforbundet.

15-03-2018

Frivillige var ude med pumper og kødgryder

Smeltevand, en synkende kutter og en brand skabte et par travle døgn for de frivillige ved både Vestsjællands Beredskab og ved Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

 Abonnér på nyhederne