Boligselskab i DR: Robust Borger skaber tryghed

30-11-2017

”Jeg tror, at jeg kan redde mit eget og andres liv nu”, siger Vivian Larsen fra Holte til radioen efter, at hun i år blev en del at det rekordstore antal borgere, som gennemførte Beredskabsforbundets Robust Borger kurser

DR København besøgte torsdag morgen Vivian Larsen i hendes hjem i Holte og testede, hvad hun syntes om og havde lært af et af Beredskabsforbundets Robust Borger kurser i år.

”Jeg tror, at jeg kan redde mit eget og andres liv nu. Selvom det ikke er alle i området, der har fået kurset, så er der mindst én på hver etage, der kan hjælpe og ved, hvad man skal gøre, hvis der for eksempel skulle opstå en brand”, sagde hun og forklarede, hvordan hun ville reagere i en potentielt farlig situation. 

”Beboerne føler en større tryghed, end de har gjort før, og det at der er nogen, som er mere opmærksomme på problemer eller ulykker, gør det også nemmere for boligforeningerne”, sagde Preben Christensen, seniorkonsulent ved boligselskabet Domea til DR.

Er du interesseret, så kontakt os

Vivian er en af de over 4.200 nye robuste borgere, som Beredskabsforbundet har uddannet i år. Målet er 2.500 om året. Det blev overskredet første gang sidste år med 2.856 nye robuste borgere. Men i år har indsatsen fået særlig meget luft under vingerne.

Det hænger sammen med, at der er udviklede koncepter særligt tilpasset målgrupper som fx boligselskaber og efterskoler. Men Beredskabsforbundet tilbyder også Robust Borger kurser til andre organisationer, foreninger, klubber og fællesskaber.  

Er du eller din forening interesseret i et kursus? Kender du nogen, der er det? Så kontakt os på robustborger@beredskab.dk eller 35 24 00 00.

Se webnyheden på DR København

 

 




Seneste nyt

22-05-2018

Storm, vand og terror: Behov for flere frivillige

Beredskabsstyrelsen i Hedehusene vil gerne finde 100 nye frivillige. Baggrunden er øget pres på beredskabet og et stigende antal opgaver.

01-05-2018

Husk det nu: Sirenerne hyler onsdag

Det sker hvert år: Første onsdag i maj klokken 12.00 testes sirenevarslings-systemet over hele landet.

 

19-04-2018

Gode grunde til at gæste Gråsten i september

BF-stævne 2018 kan byde på tyske modstandere, fine faciliteter og et kongeligt sommerhus i nærheden. Så der er mange gode grunde til at tilmelde sig landsstævnet i Gråsten i september, mener Henrik Sohl, formand for stævnearbejdsgruppen.

06-04-2018

Fornem hæder til Robust Borger-undervisere

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen overrakte fredag Årets Frivilligpris inden for redningsberedskabet til gruppen af Robust Borger-undervisere under Beredskabsforbundet.

15-03-2018

Frivillige var ude med pumper og kødgryder

Smeltevand, en synkende kutter og en brand skabte et par travle døgn for de frivillige ved både Vestsjællands Beredskab og ved Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

01-03-2018

Udsigt til en afløser for brandkadetterne

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er indstillet på at finde penge til en ny måde at involvere unge i beredskabet, som kan forebygge angreb mod brandmænd og brandbiler, fortæller Beredskabsforbundets landschef efter møde i ministeriet.

15-02-2018

Hjælp os med at hædre ildsjælene

Kender du nogen i redningsberedskabet, som gør en forskel? Fristen for at indstille til Beredskabsforbundets Hæderstegn er 1. marts.

14-02-2018

Æret være H.K.H. Prins Henriks minde

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik døde sent tirsdag aften på Fredensborg Slot. Beredskabsforbundet har sendt kondolencebrev til Hoffet.

09-02-2018

51 nye frivillige på vej i Trekantområdet

TrekantBrands hvervekampagne for at finde flere frivillige i Kolding, Vejle og Billund ser ud til at give et flot resultat.

07-02-2018

”Frivillig: Så fedt at du tror det er løgn”

Torben Mørk, ny vicekredsleder i Beredskabsforbundet Billund-Grindsted, vil gerne dele sine gode oplevelser som frivillig med endnu flere. Det fortæller han om i en artikel i JydskeVestkysten.

 

 Abonnér på nyhederne