Er din bolig klar til det næste skybrud?
Bor I i et område, der er udsat for oversvømmelse?
Vi får besøg af en frivillig underviser fra Beredskabsforbundet
Torsdag den 12. december 2024 kl. 18:00-20:00
i Medborgerhuset Hou, Skolegade 15B
På kurset lærer I at forebygge, forberede og afhjælpe – og hjælpe hinanden.
November 2023, Oversvømmelse ved Havnekiosken
Foto fra: Odder kommune
Alle får Hjemmets beredskabsplan med hjem
Planen kan sikre dit hjem, så du undgår unødvendige skader.
Så har I – i hver familie
- en plan for, hvornår og hvordan I forebygger
- det rette udstyr klar og ved, hvordan det skal bruges
- tænkt over evt. evakuering og genhusning
- mulighed for at klare jer selv i op til 3 døgn
- viden om, hvor I finder information fra myndigheder
- alle de vigtigste numre og apps ved hånden
Hils på dine naboer og bliv mere “vandsikker”
Det er nærliggende at tænke på sin egen ejendom som det første. Men måske er det naboens kælder, der står under vand. På kurset lærer I at passe godt på hinanden – og I får øjnene op for, at en hjælpende hånd til naboen kan have stor betydning.
Netop det, at man ved, hvem der bor på den anden side af hækken, gør det nemmere at handle hurtigt og rigtigt, hvis der er varslet skybrud eller stormflod.
Undervisningen
Underviseren hjælper jer igennem emnerne og viser små videoer. Der er en løbende dialog med jer om, hvad der lige præcis er særlig relevant for jeres lokalområde. På kurset lærer I om den almindelige omtanke i hverdagen, der er med til at forebygge og forhindre, at vandskader sker eller bliver for omfattende.
BorgerBeredskabet afholder gratis kurser for borgere, der vil lære at forebygge og håndtere ulykker og kritiske situationer. Selvhjulpne borgere, som selv kan håndtere kritiske situationer, er med til at sikre, at redningsberedskabets ressourcer bliver brugt, hvor der er mest brug for akut hjælp.