fbpx Gå til indhold

Kriseparat Ung

Gratis kursus for skolelever
  • For 8.-10. klassetrin
  • Hold på op til 200 elever
  • 3 timer inkl. små  pauser  (men ikke en lang frokostpause)
  • Bevis til alle elever
  • Gratis

Vi kommer til jer 

  • På folkeskoler, friskoler og efterskoler
  • Hverdag eller weekend
  • Formiddag, eftermiddag eller aften

Underviserne 

  • Er frivillige fra Beredskabsforbundet
  • Har uddannet sig til at at kunne undervise i kurset

Efter kurset har eleverne en god forståelse for, at de som borgere er en del af det samlede beredskab i Danmark og har et medansvar for samfundssikkerheden.


Som kriseparat kan man tage ansvar og handle. Det vil sige, man kan forberede, forebygge og afhjælpe.

Alle elever modtager et bevis efter kurset
Beviset kan f.eks. fremsendes som bilag til CV, når det næste studiejob søges.

BorgerBeredskabet afholder gratis kurser for borgere, der vil lære at forebygge og håndtere ulykker og kritiske situationer. Selvhjulpne borgere, som selv kan håndtere kritiske situationer, er med til at sikre, at redningsberedskabets ressourcer bliver brugt, hvor der er mest brug for akut hjælp.

Kursusprogram

Hvert emne tager udgangspunkt i et scenarie fra efterskoleelevernes hverdag.  Eleverne bliver rustet til at håndtere kriser og ulykker

  • på skolen
  • til festen
  • på nettet

Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om en række beredskabsfaglige områder og redningsberedskabet.

3 døgn uden forsyning

Hvad nu, hvis der pludselig opstår en nødsituation, hvor strømforsyning, Dankort, MobilPay  og internet ikke fungerer? Hvad nu, hvis der ikke kommer vand ud af vandhanen, og der ikke er strøm i stikkontakten, og du ikke kan købe ind? Hvad gør du? – og hvordan forbereder du dig?

Brand

Du kan lugte røg eller opdager, at det brænder? Hvad gør du? Hvordan kan du forebygge, at en brand opstår – og hvad gør du, hvis du ser en brandfare?

Evakuering

Pludselig skal alle bygninger evakueres. Hvordan bevarer du roen, følger myndighedernes ansvisning og hjælper dine venner, så I alle kommer godt og sikkert ud?

Førstehjælp

En ven er besvimet. Hvordan træder du til og handler hurtigt og rigtigt?

Apps

Få tips om hvilke apps, der kan være en hjælp at have ved hånden, så du bliver mere kriseparat.

Apps samfundssikkerhed

Terror

Få bliver reelt ramt af terror – men frygten kan fylde meget. Lær, hvad du skal gøre, når du observere noget, der ikke er normalt.

SoMe

En ven er blevet ramt på de sociale medier. Hvad gør du for at minimere omfanget og hvordan hjælper du din ven?

Vold

Hvordan forhindrer du, at en voldelig situation opstår – og hvordan hjælper du en ven?

Stoffer

Hvordan sikrer du, at du og dine venner kommer godt igennem en fest? Og hvad gør du, hvis en ven har brug for hjælp?

Alkohol

Hvordan sikrer du, at du og dine venner kommer godt igennem en fest? Og hvad gør du, hvis en ven har brug for hjælp?

 

Antal elever
Alle elever undervises samlet. Det er lokalet og AV-forholdene, der er afgørende for, hvor mange elever, der kan være på et hold.

Alle er velkomne til at arrangere gratis et kursus
Om man er forstander, aktivitetslærer, klasselærer, elevrådsformand eller kontaktforældre er underordnet.  Alle er velkomne til at arrangere et kursus.

Kurset har givet mig ny viden og gjort mig mere sikker på, hvordan jeg kan håndtere en kritisk situation. Jeg har fået et godt overblik og vil ikke være bange for at tage fat.

Carl Bastian, elev på Nordsjællands Efterskole
Kontakt BorgerBeredskabet om kurset "Kriseparat Ung"
Hvis du ønsker at arrangere kurset "Kriseparat Ung" - eller hvis du blot vil høre nærmere.
Kurset henvender sig til unge fra 8. klasse og op.
Hvis I ikke kender jeres skemaer og planer endnu, så finder vi ud af det senere
3 timer inkl. små pauser - men ikke en lang spisepause
F.eks. om der særlige forhold vedr. klassen - eller hvordan kan vi bedst kontakte dig
Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V / CVR: 56 77 62 14 / EAN: 5798000201583 / Bank: Danske Bank, 0216 – 4069071317