Det praktiske
- For spejdere +13 år
- Kurset er gratis
- Varighed: 2 timer
- Dato og tidspunkt: Når det passer jer
- Antal spejdere pr. hold: 10-30 (min. 10 spejdere).
Er I flere end 30, opretter vi flere hold - Sted: Hos jer når I mødes i jeres spejdertrop – eller når I samles på jeres spejderlejr
- Forhold: Hvis der ikke er AV-udstyr i jeres lokale eller på jeres lejr, kan vi medbringe det
Hvem kan arrangere et gratis kursus for spejdere?
De fleste kurser arrangeres af lederen for spejdertroppen.
Men alle, der kan samle et hold på minimum 10 spejdere, er velkomne til at arrangere kurset.
Er man f.eks. spejder eller forældre, er man lige så velkommen.
Kursus der passer til jer – når det passer jer
I jeres trop eller klan, når I mødes
De fleste spejdere har en fast ugedag og tidspunkt først på aften, hvor de mødes i deres trop sammen med toplederen.
Vi kommer gerne forbi jer på sådan en aften.
Benyt kontaktformularen – så ringer vi tilbage.
Hvis du allerede har forslag til dato og tidspunkt, kan vi hurtigt komme videre – ellers finder vi ud af det.
På jeres spejderlejr
Har I et fælles arrangement en weekend, hvor I selv eller flere tropper er samlet.
kan vi også komme forbi her, når det passer ind i jeres program.
Store hold
Hvis I er mere end 30 spejdere, vil vi opdele spejderne flere hold på 15-30 pr. hold.
Enten vil der komme flere undervisere – eller også kan vi aftale, at holdene blive undervist i umiddelbar forlængelse af hinanden. Vi aftaler med jer, hvad der vil passe jer bedst.
Benyt kontaktformularen – så ringer vi tilbage.
Hvis du allerede har forslag til dato og tidspunkt, kan vi hurtigt komme videre – ellers finder vi ud af det.
For spejderledere - skræddersyet
Vi afholder også kurset – hvor det er tilpasset spejderledere.
Her får lederne samtidig en information og et indblik i, hvad deres spejdere vil blive undervist i, såfremt de efterfølgende vælger at aftale kurset til deres trop.
Benyt kontaktformularen – så ringer vi tilbage.
Hvis du allerede har forslag til dato og tidspunkt, kan vi hurtigt komme videre – ellers finder vi ud af det.
Når kurset er aftalt
- Straks efter aftalen, får I en kort skiftlig bekræftelse på tid og sted, så I kan planlægge
- Så finder vi en underviser, der kan besøge jer på det aftalte tidspunkt
- I får besked om, hvem der kommer hvor og hvornår – og oplysninger, så I kan kontakte hinanden
- Inden kurset ringer underviseren til kontaktpersonen hos jer for at aftale de sidste praktiske detaljer
- I sørger for, at spejderne er informeret, så de ved, at der kommer gæster
I forbindelse med kurset
- Underviseren møder ca. 15 minutter før for at gøre klar
- Vi optæller de fremmødte spejdere. Antallet anvendes til rapportering
Vi indsamler IKKE navne eller kontaktoplysninger på spejderne - Til hver fremmødte spejder udleveres: Lejrpladsens beredskabsplan, et spejermærke, en kuglepen og en blok
- Kontaktpersonen modtager kursusbeviser, som kan udleveres til spejderne (Navne kan skrives på)
Hvis I bliver forhindret
Der kan opstå en uventet situation, så I ikke kan tage imod vores
Vi er til at tale med – ring eller skriv – så finder vi en ny dato – enten med samme eller en anden underviser
Om underviserne
Underviserne i BorgerBeredskabet kommer fra Beredskabsforbundet. Mange er også frivillige i det danske redningsberedskab og er vant til at stille sig til rådighed, når samfundet har brug for hjælp. Underviserne uddanner og øver sig, så de kan uddanne borgerne.
Målet for dette kursus er:
- at spejderne får viden om, hvordan man forebygger, håndterer og agerer i forbindelse med kriser, ulykker og katastrofer i naturen.
Denne viden kan de også tage med sig hjem og bruge til hverdag.
Kompetencemålet for dette kursus er:
- at spejderne kan være med til at forebygge og håndtere kriser, ulykker og katastrofer, så de kan passe på hinanden, sig selv og naturen
- at spejderne kan udarbejde en beredskabsplan for spejderlejren
- at spejderne kan tage vare på sig selv og andre i naturen
Vidensmålet for dette kursus er:
- at spejderne har opnået viden om, hvordan man forebygger, håndterer og agerer ifm. f.eks. ulykker
- at spejderne har opnået kendskab til Beredskabets aktører – herunder Beredskabsforbundets virke
Samfundets målsætning er:
- at borgere generelt indgår i det samlede beredskab i bred forstand
- at borgere skal kunne tage vare på sig selv og andre, når samfundet rammes af kriser, ulykker og katastrofer
- at borgere kan medvirke til at redningsberedskabet ressourcer bliver brugt, hvor der er mest brug for dem.