Her er en række kode råd omkring redninsvest:
• Køb kun godkendt udstyr (kig efter CE-godkendelse)
• En oppustelig redninsvest anbefales
• Hold en årlig kontrolleret test af redningsvestens funktionalitet
• Husk at vedligeholde din redningsvest
• Børn kræver specielle redningsveste
• Hav livliner ombord
Svømmevesten kan kun anbefales til øvede svømmere i beskyttet farvand og kun med hjælp i nærheden. Ved bevidstløshed vil svømmevesten ikke kunne fastholde den bevidstløse person på ryggen med åndedrætsorganerne fri af vandet.
• Hav redningsveste til alle ombord
• Hav en opladet mobiltelefon med
• Hav nødblus og røgblus med
• Hav årer og åregafler med, hvis fartøjet med rimelig sandsynlighed kan fremdrives med årer
• Oplys hvor du sejler hen, og hvornår du forventer at være fremme/tilbage
• Lyt til vejrudsigten, inden du sejler ud
• Hav vandtæt stavlygte med
• Hav øsekar eller pumpe med
• Hav en førstehjælpskasse ombord
• Hav pulverslukker ombord
Hvad er forskellen på de forskellige typer veste?
Redningsvest
En redningvest har en krave, der holder dit hoved ovenvande, hvis du blive bevidstløs. Opdriftmaterialet sidder oftest kun forantil på brystet og kraven - dette er medvirkende til at en ombordfaldende bevidstløs person vil få en liggende stilling med hovedet oprejst i vandet, hvorved luftvejene holdes frie. På langt de fleste redningsveste er der også benstropper, der bevirker, at redningsvesten bliver siddende, hvor den skal.
Svømmevest
Svømmevestens opdriftsmateriale er oftest skum placeret i celler, der sidder på bryst og ryg - svømmevesten har ingen krave, der kan holde den ombordfaldnes luftveje frie af vandet. Svømmevesten giver en større bevægelsesfrihed end den almindelige redningsvest.
Oppustelig redningsvest
De seneste par år er den oppustelig vest vundet frem. Vesten er meget behagelig at have på, og der er stor bevægelsesfrihed. Vægtmæssigt er det den letteste af de tre veste. Vigtigt er det, at vesten efterses hvert år. Den oppustelige vest bliver udløst, hvis personen kommer i kontakt med vandet. Udløsningsmekanismen styres af en CO2 patron, men hvis den svigter, kan vesten blæses manuelt op, eller udløses ved at trække i en snor.
Mode fremfor sikkerhed?
Både rednings- og svømmeveste fåes i mange forskellige farver. Dog er redningsveste næsten altid orange eller gule, hvilket gør det mere synlige i vandet, hvis bæreren skulle falde overbord. Svømmeveste følger derimod oftest moden og fåes i mange forskellige farver og mønstre - oftest helt uden omtanke på, hvad der er mest synligt, hvis et uheld skulle ske. Mørke farver som sort og mørkeblåt forsvinder i oprørt hav, og det vanskeliggør at finde personen, som er faldet overbord. Så derfor tænk i sikkerhed og synlighed fremfor, hvad der ser bedst ud på havnen.
Hvad skal jeg vælge?
Der er forskel på, hvilke funktioner de forskellige veste har, og hvilken grad af beskyttelse de giver. Derfor skal man som køber altid sætte sig ind i, hvilken redningsvest der dækker ens behov bedst muligt. Det vigtigste er, at du vælger en vest, der passer til din kropsform og din vægt. Prøv gerne forskellige veste, når du står i forretningen. Vurdér hvor meget bevægelighed betyder for dig.