Bliv frivillig ved Københavns Brandvæsen

18-04-2013
forebyggelse, frivillig, brandvæsen, København, Københavns Brandvæsen

Kunne du tænke dig at hjælpe til i nødsituationer og samtidig få en spændende uddannelse med masser af udfordringer? Så bliv frivillig ved Københavns Brandvæsen. Der holdes informationsaften den 29. april.

Ved brandvæsnet i Københavns Kommune har man behov for flere personer der vil deltage i det frivilligt supplerende beredskab. Med det frivillige supplerende beredskab har København en ekstra ressource man kan trække på ved fx længerevarende ulykker, oversvømmelse, administrative opgaver, værdiredning eller førstehjælpsvagter.

- Det frivillige beredskab ved Københavns Brandvæsen vil styrke kommunen på mange områder. Det vil give os en større fleksibilitet, når der sker ulykker. Derfor har vi brug for flere frivillige, der kan træde til, når behovet er til stede. Der vil være tale om blandt andet at støtte op om det daglige beredskab, når dette er ude på længerevarende indsatser. Da det er forskellige opgaver, så kan vi bruge alle de personer, som har lyst til at yde et stykke frivilligt arbejde. Det kan være den unge, som har mange ideer og god fysik, eller den ældre, der har erfaringer og kompetencer fra sit civile job. Der er som sagt brug for alle, der har lyst til at yde et stykke frivilligt arbejde til gavn for samfundet, fortæller Thomas Rydahl, chef for forebyggelse og indsats i Københavns Brandvæsen.

Alle interesserede opfordres til at tilmelde sig informationsmødet:

Dato: Mandag, den 29. april, kl. 17.30 til 19.00 (Tilmeldingsfrist 24. april)

Sted: Københavns Brandvæsen, Station Dæmningen, Hansstedvej 7 E, 2500 Valby.

Uddannelsen af frivillige starter op til august 2013.

Frivillige får udfordringer
Beredskabsforbundet, der er organisation for de frivillige i det danske redningsberedskab, hjælper brandvæsenet med at skaffe de nye frivillige.

- At man har et frivilligberedskab i København, ser vi meget positivt på i
Beredskabsforbundet, da frivillige er et vigtigt element i det danske redningsberedskab, når vi fx rammes af større eller mindre ulykker. Ud over at få gratis uddannelse i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, skadestedsarbejde vil de frivillige indgå i et socialt fællesskab, hvor kammeratskabet vægtes højt. Og fx i forbindelse med førstehjælpsvagterne vil man møde mange nye mennesker og nye personlige udfordringer, fortæller Beredskabsforbundets viceregionsleder i Region Hovedstaden Kirsten Nielsen.

Hun påpeger desuden, at frivillige er en vigtig del af redningsberedskabet herhjemme, og de knap 7.000 frivillige, som er tilknyttet Beredskabsforbundet, tegner sig for halvdelen af personellet i redningsberedskabet. Her varetager de frivillige mange forskellige redningsindsatser samt forebyggende opgaver. De frivillige i redningsberedskabet træder dermed til, når ulykker og katastrofer indtræffer.

Hvis du vil vide mere om det supplerende frivillige beredskab hos Københavns Brandvæsen, kan du finde flere informationer på brandvæsenets hjemmeside www.brand.kk.dk, eller du kan tilmelde dig informationsmødet på e-mail adressen frivilligekb-removethis@removethis too-okf.kk.dk.




Seneste nyt

27-06-2017

Udvalgsspørgsmål til minister: Flere midler til beredskabet?

Hvilke ønsker blev der fremført ved forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2018?

 

21-06-2017

Sikker Sankt Hans

Sankt Hans aften er en traditionsrig aften. Men ild i naturen kan hurtigt udvikle sig og ødelægge hyggen. Beredskabsforbundet har en række sikkerhedsråd som øger chancen for en sikker og hyggelig aften

15-06-2017

Er beredskabet robust nok til at håndtere fremtiden?

Beredskabsforbundet er med til at arrangere debatmøde ved Folkemødet på Bornholm

Kategori: Nyhed, Arrangement
11-06-2017

Beredskabsforbundet: Er Danmark klar til risikoen for ny kold krig?

Hvordan kan Danmark forberede sig på, hvad der var utænkeligt for bare få år siden? Det spørgsmål rejser Beredskabsforbundet fra sit landsrådsmøde i Kolding

11-06-2017

Hæderstegn til ildsjæle i Beredskabsforbundet

11 ildsjæle fra hele landet har i denne weekend fået tildelt hæderstegn på Beredskabsforbundets landsrådsmøde i Kolding

Kategori: Nyhed
14-05-2017

Ny vicelandschef i Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundets nye vicelandschef hedder Niels Christensen

08-05-2017

Beredskabsforbundets Landsrådsmøde 2017

Invitationerne til Beredskabsforbundets Landsrådsmøde 2017 er udsendt

24-04-2017

Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivillige hædres

Frivillige ildsjæle bidrager året rundt til at gøre Danmark sikrere. I 2016 har Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivillige og Hjemmeværnskompagni Rosenborg gjort en særlig indsats og hædres derfor med frivilligprisen.

30-01-2017

Ny direktør i Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundet har pr. 1. marts 2017 ansat den 54 årige Carsten Iversen som ny direktør. Carsten Iversen kommer fra en stilling som renovationschef i Ålborg kommune, og er samtidigt en velkendt og respekteret person indenfor alle dele af...

02-11-2016

Sommertræf for brandkadetter på Femø i 2017

Der er nu åbnet for tilmeldingen til sommertræffet 2017, der bliver afholdt på Femø fra den 29. juni – 2. juli 2017. Så kom og deltag gratis i fire dage med fokus på kammeratskab, socialt samvær og en masse sjove udfordringer.

 Abonnér på nyhederne