Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivillige hædres

24-04-2017

Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivillige modtager frivilligprisen af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen

Frivillige ildsjæle bidrager året rundt til at gøre Danmark sikrere. I 2016 har Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivillige og Hjemmeværnskompagni Rosenborg gjort en særlig indsats og hædres derfor med frivilligprisen.

Beredskabsstyrelsens frivillige ved centret i Hedehusene og Hjemmeværnskompagni Rosenborg er modtagerne af årets frivilligpris under Forsvarsministeriet. Frivilligpriserne gives til en person eller til en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, eller som har skabt opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige.

Det er forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der uddeler frivilligpriserne, og ministeren påskønner den særlige indsats.

- Jeg har stor respekt for alle de frivillige ildsjæle i redningsberedskabet og Hjemmeværnet, og jeg er dybt taknemmelig for den vigtige indsats, de yder. Uden de mange frivillige kræfter ville vi ikke så effektivt kunne forebygge og håndtere kriser af forskellig art, som vores samfund står overfor, siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:

- I årets løb har specielt de frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene og Hjemmeværnskompagni Rosenborg ydet en særlig indsats som frivillige, og de har stillet beredvilligt op hver gang, der har været brug for deres kompetencer. Jeg ser frem til at overrække dem frivilligprisen og takke dem for deres store indsats.

Prismodtagerne bliver hædret for deres store og kompetente frivilligindsats, som har gjort en positiv forskel for befolkningens tryghed og som bidrager til Danmarks sikkerhed. Deres indsats er et forbillede for andre frivillige, ligesom prismodtagerne tjener til inspiration for frivillige og andre borgere.

 

 

 

Årets Frivilligpris til Redningsberedskabet
Prisen som årets frivilligenhed inden for redningsberedskabet tildeles Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivillige for deres over 140 indsatser i 2016, bl.a. med støtte til politi, kommunalt beredskab, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Herunder deres store indsats i forbindelse med storme- og oversvømmelsesindsatsen mellem jul og nytår 2016. Sidst men ikke mindst tildeles prisen Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivilliges for deres særlige bidrag med at udbrede kendskabet til frivillige i beredskabet.

Årets Frivilligpris til Hjemmeværnet
Prisen som årets frivilligenhed inden for Hjemmeværnet går i år til Hærhjemmeværnskompagni Rosenborg for deres 61 indsatser i både ind- og udland. Kompagniet stiller beredvilligt op hver gang, der er brug for dem, og de opgaver, som kompagniet har løst igennem året, har været meget forskelligartede, fra indsættelser ved en skudepisode og en bombetrussel til ceremonielle lejligheder. Hertil kommer, at kompagniet i 2016 dygtigt har formået at integrere frivillige fra et nedlagt politihjemmeværnskompagni i Hærhjemmeværnskompagni Rosenborg, således at det nedlagte kompagnis opgaver fortsat kan løses i fremtiden.

Om årets prisuddeling
Prisoverrækkelsen fandt sted fredag den 7. april på Kastellet i København, hvor blandt andet repræsentanter for Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet samt beredskabs- og forsvarsordførere i Folketinget og medlemmer af Frivilligkontaktudvalget deltog.

kilde: BRS kommunikation




Seneste nyt

14-05-2017

Ny vicelandschef i Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundets nye vicelandschef hedder Niels Christensen

08-05-2017

Beredskabsforbundets Landsrådsmøde 2017

Invitationerne til Beredskabsforbundets Landsrådsmøde 2017 er udsendt

24-04-2017

Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivillige hædres

Frivillige ildsjæle bidrager året rundt til at gøre Danmark sikrere. I 2016 har Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivillige og Hjemmeværnskompagni Rosenborg gjort en særlig indsats og hædres derfor med frivilligprisen.

30-01-2017

Ny direktør i Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundet har pr. 1. marts 2017 ansat den 54 årige Carsten Iversen som ny direktør. Carsten Iversen kommer fra en stilling som renovationschef i Ålborg kommune, og er samtidigt en velkendt og respekteret person indenfor alle dele af...

02-11-2016

Sommertræf for brandkadetter på Femø i 2017

Der er nu åbnet for tilmeldingen til sommertræffet 2017, der bliver afholdt på Femø fra den 29. juni – 2. juli 2017. Så kom og deltag gratis i fire dage med fokus på kammeratskab, socialt samvær og en masse sjove udfordringer.

10-10-2016

Redningsberedskabsprisen overrakt til brandmænd fra Falck i Hanstholm og fra Thisted Brandvæsen

Hendes kongelige højhed prinsesse Marie var æresgæst, da præsident for Beredskabsforbundet Jan Johansen fredag den 7. oktober overrakte Redningsberedskabsprisen til en række nordjyske brandmænd.

14-06-2016

Bjarne Laustsen stopper i Beredskabsforbundet – Jan Johansen bliver ny præsident

Det Socialdemokratiske folketingsmedlem, Jan Johansen, blev søndag formiddag valgt som ny præsident for Beredskabsforbundet. Det skete på organisationens landsrådsmøde i Kolding. Han erstatter folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), der har været...

31-05-2016

Niels Bonde udpeget til vicelandschef for Beredskabsforbundet

Præsident for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen, har i dag tirsdag d. 31. maj, udpeget den nyligt pensionerede kolonnechef Niels Bonde til ny vicelandschef for Beredskabsforbundet.

20-05-2016

Forsvarsministeren tydeliggør hvilke frivillige der bør have plads i beredskabskommissionen.

I forlængelse af Forsvarsministerens svar den 12. april 2016 på Beredskabsforbundets spørgsmål om hvorvidt det kunne præciseres, at det er en frivillig fra redningsberedskabet, der er de frivilliges repræsentant i beredskabskommissionen. Har...

30-04-2016

Beredskabsforbundet sætter dagsordenen

Hvad mener samarbejdspartnerne, at Beredskabsforbundet kan bidrage med i fremtidens beredskab?

 Abonnér på nyhederne