En ulønnet, landsdækkende frivillig-organisation

Beredskabsforbundet er en landsdækkende frivillig organisation, drevet og bemandet af ulønnede, frivillige ledere.

Alle Beredskabsforbundets ledere og frivillige er ulønnede - pånær de ansatte i Landssekretaritatet, hvoraf de fleste er konsulenter, der direkte støtter det frivillige arbejde.

Der er ca 7.000 medlemmer i Beredskabsforbundet i 2016 og de arbejder som frivillige i det kommunale redningsberedskab (Brandvæsnerne), i det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen) og/eller i Beredskabsforbundet.

I spidsen for Beredskabsforbundet står forbundets Præsident.

Beredskabsforbundet modtager hvert år midler på Finansloven til løsning af Beredskabsforbundets faste opgaver, og midler til de særlige projekter Beredskabsforbundet også løser.

Bevillingen til Beredskabsforbundets aktiviteter er i 2016 på ialt 14,1 millioner kroner.

Kredsene - Forbundets aktiviteter er lokalt forankret

Beredskabsforbundet er lokalt forankret landet over, med lokale kredse
Beredskabsforbundet er i dag repræsenteret lokalt - med en kreds - i stort set alle landets kommuner. Der er omkring 80 kredse. Nogle steder dækker en kreds flere kommuner.

I en tid, hvor redningsberedskabet samles i større og større enheder er en af Beredskabsforbundets store styrker den lokale forankring.

Det kommunale redningsberedskab er jævnfør aftale med regeringen organiseret i 24 beredskaber ved indgangen til 2016 - Beredskabsforbundet vil tilpasse sin kreds-struktur til redningsberedskabets, men vil samtidig finde en struktur, hvor Beredskabsforbundet kan være lokalt forankret i hver kommune. Man skal fortsat kunne være frivillig i sit eget nærområde.

Kredsenes opgave er at føre Beredskabsforbundets opgaver ud i livet i praksis. Kredsene fungerer som organisatorisk ståsted for redningsberedskabets frivillige, de gennemfører aktiviteter, der fastholder de frivillige, hverver nye frivillige, og gennemfører Beredskabsforbundets befolkningsuddannelse “Den Robuste Borger.”

Kredsens leder kan sidde i den kommunale Beredskabskommission som observator eller medlem og varetager her de frivilliges interesser, ligesom kredslederen bringer ideer og best practice fra andre dele af Beredskabsforbundet ind så de frivillige nyttiggøres bedst muligt lokalt.

De fleste kredse har en samarbejdsaftale med det kommunale redningsberedskab om, hvilke opgaver de frivillige løser. Aftalen indeholder også ofte en aftale om kommunal økonomisk støtte til kredsen.

Kredsen modtager hvert år et mindre beløb fra Beredskabsforbundet til administration, og derudover kan kredsen søge aktivitets-baserede midler hos regionen.

Regionerne sikrer videndeling

Beredskabsforbundets kredse er organiseret i 5 regioner
Beredskabsforbundets kredse er organiseret i 5 regioner, der geografisk svarer til sundheds-regionerne. I hver region arbejder en regionsledelse bestående af frivillige ulønnede ledere, der sikrer Beredskabsforbundets aktiviteter og mål i egen region, men også udveksler viden og best-practices med de øvrige regioner. 

I regionsledelsen sidder frivillige, der som hovedregel har en lang og bred erfaring i Beredskabsforbundet og redningsberedskabet. De sikrer fastholdelse af frivillige i kredsene ved på regionalt niveau at arrangere større aktiviteter, sociale arrangementer og uddannelser for ledere i kredsene, og frivillige, der overvejer at blive ledere i fremtiden. Og regionsledelsen sikrer, at der videndeles på tværs af kredsene og støtter op om kredsledelserne, f.eks. når der skal indgås samarbejdsaftaler lokalt.

Regionsledelserne er Beredskabsforbundets øverste operative niveau. Og regionslederen er derfor repræsenteret i Landsledelsen, der tilrettelægger strategien. Landsledelsen godkender strategien, som skal føres ud i livet i regioner og kredse landet over.

Til støtte for den frivillige regionsledelse, har Beredskabsforbundets Landssekretariat ansat en regional konsulent. Den regionale konsulent arbejder ca. 50/50 til støtte for den frivillige regionsledelse og Landssekretaritatet.

Regionen modtager hvert år et beløb fra Beredskabsforbundet til administration og mødeaktivitet samt informations- og hvervemidler. Herudover fordeler Landsledelsen midler til regionernes aktiviteter ved en forhandling i Landsledelsen på baggrund af indsendte aktivitets-ansøgninger.

Landsforbundet sikrer rammer og strategi

Beredskabsforbundets Landsforbund og øverste ledelse
På nationalt plan består Beredskabsforbundet af et landsforbund, som omfatter et landsråd, et præsidium, en landsledelse og et landssekretariat.

Til daglig ledes Beredskabsforbundet af Præsidiet under ansvar for Landsledelsen.

Præsidiet arbejder under ansvar over for landsledelsen. Præsidiet er sammensat af Præsidenten, Landschefen og de to Vicelandschefer.

Landsledelsen fastsætter strategien og har ansvaret for opfyldelsen af målene
Den overordnede ledelse af Beredskabsforbundet varetages af Landsledelsen bestående af præsidiet og regionsledere. Landsledelsen har ansvaret for opfyldelse af Beredskabsforbundets formål og gennemførelse af Beredskabsforbundets opgaver.

Landsledelsen mødes 6-7 gange årligt til Landsledelsesmøder og strategi-seminarer.

Landsrådet - den øverste myndighed i Beredskabsforbundet - mødes én gang årligt
Øverste myndighed i Beredskabsforbundet er Landsrådet, der ledes af præsidenten. Landsrådet består af præsidiet, regionsledere og viceregionsledere, kredsledere og vicekredsledere. Landsrådet holder møde én gang årligt. Landsrådets beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.




regionale konsulenter

Beredskabsforbundets Landssekretariat
Beredskabsforbundets Landssekretariat støtter op om det frivillige arbejde og den frivillige Landsledelse, med en ansat stab af konsulenter, ledet af Sekretariatschefen.

Sekretariatschefen fungerer også som sekretær for landsledelsen og præsidiet.

Beredskabsforbundets Landssekretariat i Hedehusene har placeret én regional konsulent i hver af Beredskabsforbundets 5 regioner.

Den regionale konsulent støtter op om den frivillige regionsledelse og dennes opgaver, samtidig med, at konsulenten løser opgaver for Landssekretariatet - f.eks. hvervning af deltidsbrandfolk i Bliv Brandmand Nu kampagnen.

Find kontaktinformation på Landssekretariatet og de regionale konsulenter her

Landssekretariatets Frivillige Konsulenter
Beredskabsforbundets Landssekretariat kan i samråd med Præsidiet, indgå aftale med Frivillige Konsulenter til frivillig tjeneste af betydeligt omfang, til konkret støtte for Landssekretariatets opgaveløsning.

Aftaler er altid tidsbegrænsede, som regel 2 år, og indeholder beskrivelse af arbejdsopgaver og mål - herunder målbare resultater og forventet tidsforbrug.

Frivillige konsulenter anvendes, hvor Beredskabsforbundet løbende har et behov for en special- kompetence, men ikke har råd til (eller evt. behov for) en fuldtids-ansat specialist. Eksempler er IT, Psykologi og organisations-udvikling. Frivillige konsulenter har som hovedregel en længevarende uddannelse i deres speciale, eller langvarig erfaring og helt særlig kompetencer inden for specialet.

Se kontaktinformationer til Landssekretariatets Frivillige konsulenter her

Beredskabsforbundets medlemmer
Beredskabsforbundets medlemmer omfatter de frivillige i redningsberedskabet, personlige medlemmer samt tilsluttede organisationer, virksomheder og institutioner. Vores midler tilvejebringes gennem både tilskud fra det offentlige og kontingent fra personlige medlemmer (der ikke samtidig har en opgave som frivillige). 

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

Beredskabsforbundets medlemmer tæller også 1.300 aktive frivillige i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund (SFB).

De Sønderjyske brandfolk arbejder ud fra 50 brandstationer i Sønderjylland og udgør her reelt det operative brandvæsen. Det er en gammel tradition, der startede med Tønder Frivillige Brandværn i 1869.

Formanden for SFB - er medlem af Beredskabsforbundets Landsledelse.

Udover sit meget operative virke med brandslukning i Sønderjylland, deler Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund Beredskabsforbundets vision om "mindst én robust borger i hvert hjem" og arbejder for, at befolkningen bliver mere selvhjulpen og kan forebygge ulykker.