80 år med et fælles mål: At være for hinanden

Beredskabsforbundets DNA bygger på frivillighed. Den frivillige tanke har siden forbundets fødsel udgjort idégrundlaget og har været den væsentligste drivkraft for dets samfundsmæssige indsats.

Organisationen har gennem sin 80 år lange historie flere gange skiftet navn og har løbende haft ansvar for varetagelse af mangeartede opgaver. Trods denne udvikling har forbundets samlingspunkt altid været det samme - og er det i dag stadig: Den frivillige indsats og et tilhørende ønske om at hjælpe til, når mennesker er i nød.

Krig i Europa og stiftelsen af Dansk Luftværnsforening
Det hele begyndte i 1934 med frygten for en ny stor krig i Europa. I Danmark medførte frygten et stigende behov for at styrke den civile beskyttelse samt forebygge følgerne af mulige luftangreb med giftgasser og brandbomber. Blandt andet derfor stiftede man samme år Dansk Luftværnsforening.

De følgende år brugte foreningen på at opbygge organisationen med lokalt forankrede kredse. Danskerne stiftede for første gang bekendtskab med ord som 'husvagt', 'karrévagt' og 'villavagt'. På dette tidspunkt spændte opgaverne vidt fra råd og vejledning om rydning af kældre og lofter til sikkerhedskontrol og – hvis det var nødvendigt - udstedelse af påbud.

Ny luftværnslov
I april 1938 vedtog Folketinget Luftværnsloven, der satte rammerne for beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb.

Arbejdet med at uddanne frivillige til luftanmeldere bliver samtidig intensiveret som resultat af den tjekkiske krise og Tysklands anneksion af Sudeterland. Luftanmeldernes opgave var at opdage og identificere fremmede fly over Danmark og varsle det, så myndigheder og frivillige i området kunne forberede sig mod et eventuelt angreb fra luften.

En tidlig varsling var vigtig for, at borgere i det berørte område kunne nå i sikkerhed i kældre, og at husvagter var klar til at lede eventuel brandslukning efter brandbomber, med sand.

En hverdag i krigen
Da anden verdenskrig brød ud i september 1939 havde Danmark således allerede en organisation, der i samarbejde med myndighederne kom til at udgøre rygraden i et omfattende frivilligt beredskab under besættelsen.

I denne periode gik Dansk Luftværnsforening fra at være en organisation under opbygning og forberedelse på krig til at være en aktiv komponent i beskyttelsen af danskerne.

Mangeartede opgaver
Gennem besættelsestiden udgjorde frivillige en lang række faste opgaver i samarbejde med, og som støtte for, det statslige og kommunale beredskab.

Desuden blev frivillige også sat ind i forbindelse med bombninger af blandt andet skibsværftet Burmeister & Wain, Den franske skole, Sukkerfabrikken i Købehavn og Århus Oliemølle.

Opgaverne i forbindelse med bombninger af mål i Danmark vedrørte især den aktuelle redningsindsats, men omfattede også opgaver om bevarelse af samfundsmæssige værdier.

Luftmelding og husvagt var under besættelsen vigtige opgaver for det frivillige beredskab i byerne, og i 1942 udvidede Statens Civile Luftværn den frivillige luftværnsordning til også at omfatte landdistrikterne.

Befrielsen, nye konflikter og nye opgaver
Den 4. maj 1945 kapitulerede Tyskland, og Danmark kunne fejre befrielsen. Dette betød efterfølgende at beredskabet blev instans for varetagelse af nye opgaver.

Trods afslutningen på Anden Verdenskrig var freden i 1945 stadig skrøbelig, og en tydeligt magtkamp mellem de vest-allierede og Sovjet udgjorde nye spændinger og frygten for starten på endnu en krig.

Med oprettelsen af FN fik vi på international plan en institution med varetagelse af folkeretten og bilæggelse af stridigheder mellem lande, inden udviklingen af eventuelt væbnede konflikter.

I Danmark blev politikerne enige om at etablere et civilforsvar med Civilforsvars-Forbundet – det nye navn for Dansk Luftværnsforening – som organisation for den frivillige del og Civilforsvarskorpset som den statslige del.

Perioden herefter var især præget af organisatorisk udvikling, uddannelse af de frivillige i beredskabet og forberedelse på en eventuel ny stor krig. I 1949 var Danmark med til at stifte NATO.

Udover deltagelse ved beredskabsøvelser og internationale øvelser var danske frivillige i de efterfølgende år også med ude i verden til en række nødhjælpsopgaver, hvor samfundet havde bedt Danmark om hjælp. Opgaverne bestod blandt andet af humanitær deltagelse i forbindelse med krig som for eksempel hospitalsskibet Jutlandias udsendelse til Korea-krigen, men også af redningsindsatser efter naturkatastrofer.

Uddannelse og folkeoplysning blev i perioden et større fokus i det civile beredskabsarbejde. Særligt blev der ydet en stor uddannelsesmæssig indsats på områder som elementær brandslukning og førstehjælp.

Fred i Europa
Berlinmurens fald den 9. November 1989 ændrede trusselbilledet i Europa, og man begyndte i Danmark som i de øvrige NATO-lande at diskutere omfanget og formen af beredskabet.

Denne diskussion medførte i Danmark udformningen af Beredskabsloven, der trådte i kraft i 1993, og som skulle sikre en tilpasning af beredskabet til behovet og den samfundsmæssige udvikling. Den nye lov samlede både Brandloven, Civilforsvarsloven og Lov om det Civile Beredskab.

Med et øget fokus på redningsberedskabet blev det nye beredskab også en attraktiv samarbejdspartner i forbindelse med internationale opgaver. I 90’erne stillede Danmark med frivillige til opgaver i blandt andet eks-Jugoslavien, og i de seneste år har danske frivillige hjulpet til med opgaver i forbindelse med blandt andet tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet på Haiti i 2013 og orkanen Hainans hærgen på Filippinerne i 2013.

Beredskabsforbundet i dag
Herhjemme er de frivillige i redningsberedskabet i dag en vigtig støtte til det kommunale beredskab i mange af landets kommuner. Opgaverne er koncentreret om indsats ved brand og større ulykker, oprydning efter storm og oversvømmelser samt uddannelse af danskerne til i højere grad at kunne klare sig selv under voldsomme vejrsituationer.

Læs mere om Beredskabsforbundets historie og de mange opgaver, som frivillige har været med til at løse i statsligt eller kommunalt regi fra starten i 1934 og til i dag, i magasinet BEREDSKAB, juni 2014, der samtidig udkom som et jubilæumsnummer.




BEREDSKABSFORBUNDETS INFORMATIONS- OG UDSTILLINGS BARAK I FRØSLEV LEJREN

Kunne du tænke dig at opleve redningsberedskabets historie og udvikling helt tæt på? Så besøg udstillingen Barak H1 i Frøslevlejren ved Padborg!

Her får du muligheden for at få et indblik i beredskabets arbejde og udvikling i Danmark samt det arbejde, som beredskabet samtidig har deltaget i uden for Danmark. Udstillingen indeholder illustrationer og materiel fra perioden før 1929 og frem til i dag.
Læs mere om udstillingen Barak H1 her.

 

Præsidenten lægger krans ved stifterens grav 8. juni 2014

Første Verdenskrig tog nye våben i brug. Luftangreb med bomber, og brugen af giftgasser. Våben, der også kunne forårsage katastrofale skader blandt civilbefolkningen i fremtidige krige.

I begyndelsen af 30'erne oprustede Hitler, og frygten steg for, at befolkningen igen skulle stå hjælpeløse.

Beredskabsforbundet blev oprettet som Dansk Luftværnsforening den 8. juni 1934 af en håndfuld idealistiske borgere med Hofjægermester Torben Alexander Foss i spidsen. Foreningen blev hurtigt et samlingspunkt for frivillige, der ønskede at gøre en indsats for den fælles beskyttelse. Først og fremmest ville de fortælle befolkningen, hvad man kunne gøre for at forberede sig på et luftangreb, og hvad man kunne gøre for at hjælpe andre efter et angreb.

Dansk Luftværnsforening blev Danmarks første redningsberedskab. Frivillige, ulønnede civile ønskede at gøre en indsats for at beskytte andre civile.

Besættelsestiden blev tiden, da kvinderne for første gang blev mobiliseret. En måned, inden Danmark blev besat i april 1940, stiftedes Danske Kvinders Beredskab som underafdeling under Dansk Luftværnsforening.

Da krigen sluttede var 594.000 personer eller 15% af den danske befolkning engageret som frivillige i Luftværnsforeningen. Det er det, der i dag hedder Beredskabsforbundet.

Beskyttelsen af civile, i dag kaldet Redningsberedskabet, har sin rod i Anden Verdenskrig, men bruges hver eneste dag til at løse opgaver for samfundet. Beredskabet har udviklet sig fra at handle om krig, beskyttelsesrum og gasmasker til at handle om katastrofeberedskab under terrorangreb og naturkatastrofer - og ikke mindst sikkerhed for den enkelte i hverdagen.

En gruppe frivillige i Beredskabsforbundet står for driften af en udstilling, der med originale genstande, billeder og beretninger fortæller historien om Luftværnsforeningen og beredskabets udvikling.

Læs mere om udstillingen, der kan ses i Barak H1 i Frøslevlejren ved Padborg.